Helsingør FT støtter SSL-klub økonomisk

Foto: Helsingør FT

Coronakrisen rammer alle hårdt. Det har SSL-klubben FC Helsingborg måtte erfarer. Efter den svenske storklub hen over de sidste par år med spillende sportschef Patrik Azelius i spidsen, har fået vendt et økonomisk kaos, stod FC Helsingborg til at kunne præsentere en positiv egenkapital på 500.000 SEK efter denne sæson, men dette er nu alvorlig truet af coronakrisen.

Manglende entreindtægter fra et ventende slutspil, samt mistede sponsorindtægter, står klubben lige nu til at miste 1 mio SEK. Dette scenarie kan være med til at bringe ligalicensen til SSL i fare. Licensen uddeles 1.maj.

LÆS OGSÅ: God lir: Odense FC afvikler kamp virtuelt

Nu får FC Helsingborg dog hjælp fra en lidt uventede kant. Således har den danske 1.divisions klub Helsingør Floorball Team valgt at donere de penge, som blev tjent ind på deres “Shooting stars” træninger de afholdte som optakt til SSL-kampen, der skulle være afviklet i Helsingør d. 14 marts.

Pengene der nu bliver sendt over Øresund løber op i 10.000 SEK. Stærkt signal at sende fra Helsingør FT, der i mange år efterhånden har haft et tæt samarbejde med FC Helsingborg.