1.DIV: Rungsted-Hørsholm FK har fremtiden på plads




Rungsted-Hørsholm Floorball Klubs hold i 1.division har netop afsluttet deres sæson. Klubben spillede med i kvalifikationen til næste sæsons Selected Floorball Liga i foråret. Her var modstanderne Hafnia FC (1.div), Rødovre FC (liga) og Vanløse Floorball (liga).

Rungsted tabte alle ni kampe i foråret, men leverede rigtig god modstand i flere kampe og var decideret uheldige med ikke at vinde et par kampe. Fokus har dog ikke udelukkende været på resultaterne for den nordsjællandske klub. Flere unge spillere har fået chancen for masser af spilletid.

I sidste kamp i kval-spillet tabte Rungsted-Hørsholm til Rødovre FC med 15-6. Selvom det blev til et stort nederlag, melder klubben om positive vinde for fremtiden. Hele otte spillere på 17 år eller yngre spillede med i kampen og fik dermed vigtig erfaring frem i mod de kommende sæsoner.