2.DIV: Kolding sigter efter top 4

Kolding Grizzlies logo. Foto: Kolding Grizzlies

Kolding Grizzlies er i den kommende sæson, at finde i 2. Division Syd. Klubben er efter nogle sæsoners fravær tilbage i danmarksturneringen og det er med forventninger om, at kunne blande sig i toppen fra starten. Formand for Kolding Grizzlies, Mikkel Retsby, giver her et fint indblik i hvilke forventninger klubben har til den kommende sæson.

– Vores forventninger til den kommende sæson er at, vi skal kunne udfordre de stærke hold i rækken. Her tænker jeg på Gørding, Odense, Esbjerg og Sønderborg. Vi kom godt fra start i tirsdags, da første turneringskamp blev spillet mod Haderslev ude, hvor vi vandt 6-1. Men vi er stadig et ungt hold blandet med nogle “rutinerede” spillere som støtte, men selve holdet ser lovende ud. Vi har spillet tre kampe (2 træningskampe 9-3 sejr over Esbjerg og 3-5 nederlag/afbrudt mod Gørding og 1 turneringskamp) dog uden at stille samme hold, så når vi for de sidste aftaler på plads og sat kæderne rigtigt sammen, så vil vi også se et sammenspillet og offensivt hold.

Mikkel Retsby fortæller her yderligere om truppens sammensætning.

– Vi har et par spændende spillere i brødreparret Michael og Tobias Filbert, som er kommet til fra Haderslev. Så har vi de “gamle drenge” Allan Mejlvang, Brian S. Andersen, Jesper Vinding og undertegnet som tilføjer holdet den rutine de unge har brug for. Og så vil jeg fremhæve vores kvindelige “topspiller” Charlotte Becker, som også spiller Liga i Aarhus og er U19 landsholdsspiller, hun er en solid back og har en dejlig rolighed og godt skydende.

Formanden for Kolding Grizzlies, Mikkel Retsby, understreger dog holdet ikke er afhængig af den enkelte spiller, men at kollektivet er holdets styrke. Holdet defineres ved, at alle kæmper for hinanden i både medgang og modgang.