Aab Floorball har to talenter klar til den nye sæson

Foto: AaB Floorball

Aab Floorball har de sidste par dage præsenteret et par af de spillere, som i fremtiden skal bære Aab Floorballs damehold frem til hæder og ære.

17-årige Elle Karlsen og 14-årige Lærke Holm vil også i den kommende sæson være en del af ligatruppen i Aalborg. Ingen af de to har været i floorballsporten specielt længe, men gør det tilsyneladende rigtig godt.

LÆS MERE: Goalgetter fortsætter i Aab Floorball i den kommende sæson

Elle Karlsen spiller back og leverede i sidste sæson fem mål og en assist i de 15 kampe hun var med i. Lærke Holm har været med på bænken i ni kampe, men hvor meget spilletid det er blevet til for den unge keeper er uvist.