Aalborg Flyers bekræfter: Vi arbejder på et ligahold

Foto: Aalborg Flyers

I mandags kom rygtet om at Aalborg Flyers muligvis ville forsøge at overtage naboklubben Aab Floorballs ligalicens, efter Aab har valgt at trække sig. Nu kommer Flyers formand Peter Wulff nu på banen og bekræfter dette rygte:

– Det er korrekt at vi i disse dage afsøger mulighederne for at overtage den ledige plads i ligaen efter Aab har valgt at trække sig. Der er stadig mange brikker som skal på plads, før vi er klar. Floorball Danmark har givet os til den 10. juni.

LÆS MERE: RYGTE: Aalborg Flyers på vej ind i herrernes SFL

Cheftræneren for projektet er på plads, men der skal bruges yderligere en træner og en holdleder fortsætter Peter Wulff:

– Kim Egebjerg har skrevet under på en 1 årig kontrakt med option på 1 år mere. Vi mangler dog stadig at kunne bekræfte en makker i teamet og en holdleder. Dog er der en målmandstræner på plads. Vi i Flyers satser ikke på at pladsen skal være et “Quick fix”, fordi vi har fået pladsen “foræret” af FD, men satser på at vi er i ligaen for at blive.

Rammerne til ligafloorball i Tornhøj idrætscenter er blevet kraftigt opgraderet det seneste år, der er masser frivillige til at bidrage så derfor tror Peter Wulff også på at klubben kan løfte opgaven rundt om holdet:

– Klubben investerede sidste år i nye bander, hallens lyd og lys anlæg er blevet optimeret i samarbejde med de fire andre sportsgrene, som bruger Tornhøj idrætscenter. Vi har ligeledes optimeret lysforholdene, så de nu lever op til kravene. Hallen har fået flere tilskuer pladser, så rammerne er i orden, til at give modstandere og tilskuer en på opleveren, fortæller formanden og forsætter:

– Lyd og lys er allerede blevet et stort hit ikke mindst hos vores ungdomsspillere. Udover hallens rammer er i orden oplever jeg en kæmpe forældreskare, som er klar på at give et nap med ved arrangementer. Til vores seneste Kidzliga, havde jeg flere forældre og spillere end opgaver, det giver en ro og tro på at vi i fælleskab kan bygge videre på den kultur der i og omkring klubben, hvor det at være sammen i klubbens fælleskab føles rart. Flyers DNA består af bredde floorball, der skal være plads til alle, og det er der, slutter en målrettet formand for Aalborg Flyers

Sidder man og vil vide mere om projektet kan man kontakte Kim Egebjerg på e-mail: kime@aalborgflyers.dk

Det skal blive spændende om det lykkes for Aalborg Flyers at få projektet søsat, så der igen kan være fem hold i den vestlige del af Select Floorball Ligaen.