
Kalenderen er skiftet fra september til oktober, derfor skal vi have fundet ud hvad der er månedens spiller i september i Select Herre Floorball Ligaen.
Floorballportalen.dks redaktion har indsamlet input, kigget video og set på statistikker og her kommer de 5 nominerede spillere, som i kan stemme på:
LÆS MERE: Afstemning: Månedens dameligaspiller
Mikkel Skov, forward – Sunds Seahawks.
Han er uden tvivl den store offensive profil i det midtjyske, og han har i de første par kampe leveret som en. Godt nok har modstanden været af svingende kaliber. Men Skov smed 4 points på tavlen i 7-1 sejren over Tornados og tilføjede så hele 9 points i storsejren over Hot Shots. Skov har været med i over 50% af Sunds mål i denne sæson.
Jannik Trolle, back – Hvidovre Attack FC.
Han er i perioder banens mest dominerende spiller, og gør alle omkring sig bedre. Det var også tilfældet i de to kampe Attack spillede i september. Især i sejren over Copenhagen var Trolle i centrum. Syv points i to kampe fortæller meget godt hvor vigtig Trolle er for Hvidovre.
Fredrik Sjøstedt, back – Vanløse Floorball.
Den ældste af Sjøstedt-brødrene viste klassen i overtidssejren ude mod Copenhagen. Var banens klart bedste i den kamp og var manden med assisten, der sikrede den udlignende scoring tre sekunder før tid. Har vist sit værd i de første par kampe, for det unge Vanløse-hold.
Daniel MacCabe, back – Benløse FC.
MacCabe var en solid forsvarsklippe i premieresejren mod Hvidovre, hvor han var med til at defensiven relativ tæt, i mod offensivt stærke Attack-hold. Gik forrest i udekampen mod Vanløse, da den normale anfører Jesper Roland manglede. Det var tydeligt at se MacCabe tog lederskab og ledte Benløse-holdet til en sikker sejr.
Jonathan Velgaard, forward – Frederikshavn Blackhawks.
Velgaard fik en pointmæssig flot premiere da han sendte seks points på tavlen i storsejren over Hot Shots, men fulgte den gode pointhøst op med en mere komplet kamp i mod SEIF Tornados. Velgaard ligner en mand der kunne nærme sig periferien af det danske landshold, hvis han holder på i efteråret, er startet flot!
Månedens herreligaspiller for september
- Jonathan Velgaard - Frederikshavn Blackhawks (36%, 81 Stemmer)
- Jannik Trolle - Hvidovre Attack FC (22%, 50 Stemmer)
- Mikkel Skov - Sunds Seahawks (15%, 35 Stemmer)
- Daniel MacCabe - Benløse FC (14%, 32 Stemmer)
- Fredrik Sjøstedt - Vanløse Floorball (13%, 30 Stemmer)
Antal, der har stemt, i alt: 228
