Andreas Glad: – Et kæmpe skulderklap

Cheftræner for Frederikshavn Blackhawks, Andreas Glad. Foto: Helge Overgaard

Frederikshavn Blackhawks måtte, søndag eftermiddag, se sig besejret i DM-Finalen af Benløse. Cheftræner for Frederikshavn, Andreas Glad, er tilfreds med at det lykkes, at lukke ned Benløses 1. kæde, men ærgrer sig dog samtidig over, at hans hold igen manglede den fornødne skarphed foran mål:

– Vi får lukket deres første kæde ned, ved at gå over og spille mand/mand som har været der målene har kommet fra tidligere i sæsonen. Desværre havde de en 2. og 3. kæde, der stepper op og scorer de 5 mål for dem. Vi laver kun 3 mål i finalen, da vi ikke er skarpe nok på vores afslutninger og når vi så får bolden på mål, snupper Brixager den. Vi giver for mange to mod en og 3 mod 2 situationer væk. Kan kun tage hatten af for Benløse, at det var dem, der var skarpe i deres omstillinger.

Ser man på sæsonen som helhed, så er Andreas ikke helt tilfreds med udfaldet. Han er dog opsat på, at tage revanche i den kommende sæson:

– Sæsonen har været rigtig lang, med den forlængede sæson på grund af corona. Jeg går altid ind til hver sæson, for at vinde pokalguld og DM guld. Derfor er jeg/vi selvfølgelig skuffet over, vi taber sæsonens sidste kamp. Jeg er sikker på at denne sæson har givet os rigtig meget erfaring, så vi er klar til at give det endnu et skud til næste sæson

Efter finalen blev Andreas anerkendt for sin indsats, som træner for Frederikshavn Blackhawks i sæsonen 20/21, da han modtog prisen “Årets Træner”. Andreas er stolt over, at blive anerkendt for sit arbejde af sine trænerkollegaer:

– At blive årets træner i min første sæson, er et kæmpe skulderklap fra både spillerne i Danmark og træner kollegaerne i de andre klubber.

Selvom Andreas har vundet andre titler i sin aktive karriere, så vejer denne pris højt på hans liste – Han sender samtidig en stor tak til spillerne og folkene omkring holdet i Frederikshavn:

– Jeg har fået andre titler som spiller (årets fund, hold, spiller), men den her betyder utrolig meget. Da man i denne sæson ikke bare har ansvaret for at lave mål, men ansvaret for at skulle udvikle og motivere rigtig mange spillere i over 12 måneder i træk. Som træner bliver man udadtil ofte bedømt på resultater, så at jeg står med denne titel efter min første sæson som træner, kan jeg kun takke alle spillerne og folkene omkring holdet for.