Andreas Glad: – Stærkt sammenhold gav sejren

Frederikshavn Blackhawks fejrer en scoring i en kamp mod Sunds Seahawks i SFL 20/21. Foto: Helge Overgaard

Andreas Glad og hans tropper fra Frederikshavn Blackhawks havde onsdag aften taget den lange tur til Sunds for, at møde Sunds Seahawks FC. Det var en kamp hvor Frederikshavn Blackhawks, med en sejr, kunne sikre 1. pladsen i Vest-Kredsen. Det mål blev indfriet, da Andreas Glad og resten af holdet kunne rejse hjem med en 8-5 sejr. Cheftræner Andreas Glad fortæller her lidt om opgøret set med hans øjne:

– Vi starter kampen ud med et fint pres og kommer til fine muligheder og 2 mål. Vi er først på anden boldene, og kommer fri fra Sunds markeringerne. Vi aftaler derfor efter 1. periode, at vi skal blive ved som de første 20 minutter.

LÆS MERE: Mathias Nordmann: – Personlige fejl blev dyre

Da vi kommer foran 4-1 bliver det lidt en sove pude, og Sunds får mere og mere spil i kampen og får lavet ændringer i deres opspil, vi havde svært med, at dække op for i vores dårlige periode.

Vi får lavet et par ændringer i vores forsvarsspil i tredje periode, så vi får bedre styr på de mange chancer som Sunds kom til i sidste del af 2. periode og starten af 3. periode. Derudover smed vi flere offensive kort i spil og blev mere direkte da vi kom bagud.

LÆS MERE: Herreligaen: Onsdagens kampe i tal

Som træner er det en fornøjelse, at se ilden i øjnene på spillerne, da vi kom bagud og får vendt kampen til en 8-5 sejr ved simpelt floorball spil og et sammenhold i truppen.

Andreas Glad fortæller her videre om vigtigheden af kampe, hvor Frederikshavn Blackhawks møder modgang:

LÆS MERE: Blackhawks sejrede i tempofyldt opgør over Seahawks

– Det er vigtigt vi får disse kampe hvor vi oplever modgang, og lærer fra de fejl vi laver i løbet af kampen.

Næste opgave for Frederikshavn Blackhawks er nu på lørdag, hvor BFC Vendsyssel kommer på besøg i Abildgård Hallen.