Andreas Glad tilbage på banen efter slem skade

Foto: Thomas Krogh Photogtaphy

Andreas Glad blev i februar-måneds VM-kvalifikation i Frederikshavn skadet i skæbnekampen mod Storbritannien. Danmark endte med at vinde med 17-0, som lige nøjagtig betød de var bedre indbyrdes end Estland og dermed kvalificerede sig til VM.

Men undervejs i kampen indtraf der er en sekvens, hvor Andreas Glad gik ind i en duel med en britiskspiller. Duellen var ikke hård, eller ondsindet af nogen art, men alligevel skete der alvorlig skade på den notoriske målskytte Glad.

Lægernes dom i dagene efter uheldet sagde en brækket hofte, med en sandsynlig operation til følge. Glad har været igennem noget af et forløb, og skaden er ikke helt forsvundet, men dog helet så meget at den nuværende Frederikshavn Blackhawks-træner igen er at finde på banen.

I weekenden gjorde han comeback til floorballbanen for Blackhawks2, der sikkert vandt 7-2 over Sunds Seahawks2. Andreas Glad kom endda på tavlen med sin scoring til 6-2.

Nu er det kun tiden der må vise om at Andreas Glad træder ind på Frederikshavn Blackhawks ligahold, eller om han holder sig selv på bænken?