Blackhawks kværnede hårdt kæmpende BFC Vendsyssel i TV-kampen

Nicolai Flyvholm fra Frederikshavn Blackhawks har lige scoret i 17/18 DM finalen mod Benløse FC. Foto: Thomas Krogh Photography

Frederikshavn Blackhawks havde hjemmebane torsdag aften mod BFC Vendsyssel i denne rundes TV-kamp på Sport Live.

Som forventet blev det med hjemmeholdet i føresædet hele kampen igennem. Blackhawks tre kæder kværnede lige så stille udeholdets to kæder, uden dog at imponere.

Allerede i første periode trak Blackhawks fra, blandt andet på to mål af Rasmus Larsen der imponerede i dag. BFC Vendsyssel fik reduceret undervejs i perioden, via en powerplay scoring fra tjekkiske Martin Remes, der senere måtte udgå med en skade.

I anden periode rykkede Blackhawks-træner Andreas Glad rundt i kæderne og det skabte lidt uro. Spillet kom aldrig helt til at flyde, for hjemmeholdet, der dog sendte fire bolde i kassen og tog en 8-1 føring med ind til tredje periode.

Gæsterne indledte tredje periode fint, men lige knap midtvejs, røg koncentrationen sig en tur, og hjemmeholdet kunne smide tre mål på tavlen og gik fra 7-1 til 10-1 på meget kort tid.

En ærgerligt periode for BFC Vendsyssel der virkelig kæmpede og brugte de sidste kræfter. Indsatsen blev i slutningen af kampen belønnet med endnu en reducering fra kun 17-årige Mads Poulsen.

Frederikshavn Blackhawks sluttede dog kampen af med yderligere et par scoringer, og vandt matchen med 15-2 og fik blandet andet hele fem mål for rutinerede Nicolai Flyvholm.