Blackhawks melder yderligere to talenter klar til kommende sæson

Foto: Thomas Krogh Photography

Frederikshavn Blackhawks fortsætter deres række af spillerpræsentationer frem i mod den kommende sæson. I weekenden er der yderligere to navne, som er blevet sat på holdkortet.

Således er både Mia Dahl og Rebecca Ward blevet præsenteret. Begge spillere har allerede fået masser spilletid i dame Select Floorball Ligaen i den seneste sæson. Det forventes at de to unge talenter tager endnu et skridt i deres udvikling i den kommende sæson.

LÆS MERE: Endnu en spiller klar for Fr havn Blackhawks dameliga

Mia Dahl, som er 15 år kan både spiller center og wing. Rebecca Ward er 16 år og er back.

De to spillere for følgende ord med på vejen af deres trænerteam:

– Mia har bygget meget på sit spil i sidste sæson, hun har et rigtigt godt skud og kommer til mange afslutninger. Samtidig har Mia en god fysik og et lavt tyngdepunkt. Derfor er det meget svært at få bolden fra hende igen. Mia har lagt rigtig meget på sit defensive spil og har en vigtig rolle i de kampe, hvor vi er pressede. Hun kan tage fat i bolden og holde på den indtil vi kommer fremad igen eller får et frislag. Mia kan godt lide det fysiske spil og på trods af sin statur, kommer hun sejrrigt ud af mange nærkampe. Mia bliver spændende at følge de næste par år, der er potentiale til noget stort i hende, siger Michael og Jan Berggren og fortsætter med at sætte ord på Rebecca Ward:

Ward er én af de helt unge talenter på vores hold. En fysisk stærk spiller, som nogle gange går lidt for hårdt til den, men den del kan udvikles positivt. Ward rykkede virkelig langt i sidste sæson og fik mere og mere spilletid. Hun er vores straffeslagsskytte og trods sin alder, er hun iskold foran mål. Imponerende når man ser, hvilke andre navne der er på holdkortet.

– Ward er træningsflittig og arbejder stenhårdt ved alle træningerne med de ting hun fra os. Hun er meget ydmyg og tager den spilletid, der kan blive og ingen sure miner, hvis hun bliver taget ud af en kamp. På sigt en kommende ligastjerne. Og vi trænere har efterhånden også lært at sige hendes navn rigtigt!