Blackhawks præsenterer første medlem i dametruppen

Foto: Frederikshavn Blackhawks

Frederikshavn Blackhawks vil de kommende uger præsentere deres trup til damernes Select Floorball Liga til den kommende sæson. Det vil formentlig være en trup der er fyldt op med masser unge talenter, der i den kommende sæson skal have chancen for at få noget vigtig erfaring.

Første spiller i truppen der er præsenteret er den blot 15-årige målmand Sofie Lovén Laursen. Den unge keeper var allerede i den netop overstået sæson med på træningerne hos Blackhawks, og det forventes at hun tager endnu et skridt i hendes udvikling i den kommende sæson.

LÆS MERE: OVERSIGT: Så mange spillere blev benyttet i damernes liga i 19/20

Trænerteamet hos Frederikshavn Blackhawks Jan og Michael Berggren har følgende ord om den unge målkvinde:

– Sofie er en ung målmand, som kom lidt med på holdet i sidste sæson. Sofie er et stort talent på målmandsposten og bliver i kommende sæson indlemmet for alvor i ligatruppen. Det bliver spændende at følge hendes udvikling, når niveauet stiger et par grader. Sofie kan lære meget af vores andre målmænd og vil skærpe konkurrencen på posten.