Blackhawks sejrede sikkert mod Flyers

Foto: Thomas Krogh Photography

Tirsdag aften mødtes Select Floorball Liga mandskabet Frederikshavn Blackhawks og Aalborg Flyers fra 2.division i sæsonens første træningskamp. Det blev til en sikker sejr til titelaspiranterne fra Frederikshavn der rullede på tre kæder i hele kampen.

Aalborg Flyers kæmpede godt i mod, men var underlagt et massivt pres til tider, og selvom det undertippede mandskab også spillede på tre kæder, slap kræfterne naturligvis op. Sejren til Blackhawks endte med at lyde på 13-0 og dermed fik Blackhawks nye træner Andreas Glad en sejr i sin debut.

Frederikshavn Blackhawks stillede op med følgende trup:

Rasmus Bengtsson, Jesper Schmidt, Anders Tengnagel, Rasmus Overgaard, Mads Larsen, Dennis Torp, Simon Erlandsen, Søren Bjerregaard, Kasper Kajgaard, Magnus Nyeng, Andreas Fredén, Niklas Andersen, Rasmus Larsen, Anton Madsen, Kasper Kaller Jensen, Frederik Lentz, Magnus Sørensen. Keepere: Mathias Hansen Marcus Fuglsang.