
Frederikshavn Blackhawks havde ingen problemer med det nye unge Brønderslev Hot Shots-mandskab der i denne sæson skal suge en masse erfaring til sig.
Gæsterne fra Blackhawks bragte sig foran allerede efter et minut i kampen, men den scoring besvarede hjemmeholdet med en udligning et par minutter efter. Derfra blev det op af bakke for Brønderslev, i hvert fald på måltavlen.
Blackhawks gik til første pause oppe med 3-1.
I anden periode trykkede gæsterne på speederen og gik frem til en 9-1 føring og dermed var det helt game over for det hårdt kæmpende Brønderslev hold, der igennem hele kampen arbejdede for sagen.
I tredje periode blev der plads til en enkelt reducering fra Brønderslev, men udeholdet havde samtidig sendt syv bolde i kassen, så det hele endte med en klar udesejr til Frederikshavn Blackhawks på hele 16-2.