BLOG: Floorball klubberne skal turde gå længere




Foto: Privat

SKREVET AF: JONAS RISOM, ASSISTENT PÅ DET DANSKE U19-LANDSHOLD

COVID-19 har bragt mange dårlige ting med sig, men en af de gode ting er den tænkepause vi alle har fået. Vi har en gylden mulighed for at få startet nyt op, slået streger i sandet og tænke alternativt.

Netop at tænke alternativt mangler vi generelt i dansk idræt. Her skal de danske floorball klubber turde at gå forrest. Der var engang hvor man gik til fodbold om sommeren og håndbold om vinteren. Så var der lige oktober og april hvor de to sportsgrene lappede over hinanden. De dage er for længst forbi.

Nu handler det om talentudvikling, fødekæder og så meget træning som overhovedet mulig. I den moderne sport skal du nærmest være født ind i sporten for at kunne følge med den der super elite, som bliver skabt. Men mange studier viser os, at hvis man specialiserer de unge mennesker for tidligt i en sport, ender de enten med at miste interessen, eller at peake alt for tidligt. Det er med den viden jeg gerne vil komme med et klart budskab til alle danske floorballklubber.

Udvid horisonten. Vi har brug for at de unge mennesker aktiveres mere via foreningslivet, fordi meget af deres tid foregår via den digitale verden.

LÆS MERE: BLOG: Ungdomsfloorball gør klubberne stærke

Sporten har brug for udøvere der holder fast i sporten i længere tid, og som kan være med til at fortælle den gode historie. Gennemsnitsalderen for en dansk ligaspiller er desværre alt for lav, hvis vi sammenligner os med andre sportsgrene. Endnu værre er frafaldet af spillere i alderen 15-20 år. Det burde være motivation nok til at klubberne rundt om bør tænke i nye baner for at holde på deres medlemmer.

Jeg har stillet nogle punkter op, som jeg mener at klubberne bør overveje:

1. Lav en strategi og visionsplan

De fleste bestyrelser rundt om i de danske klubber, har en klar opfattelse af, hvad det er den pågældende klub står for. Men hvor mange af medlemmerne ved det? Og hvordan skal potentielle nye medlemmer vide, hvad det er for en forening de melder sig ind i, uden at det er klart og tydeligt meldt ud. Der er mange meninger og måder at drive en forening på. Det er vigtigt at man som forening er tydelig i sin udmelding omkring ”Hvem er vi, og hvad står vi for?”. COVID-19 har givet et pusterum til os alle, og en mulighed for at bestyrelserne rundt om i landet kan komme tilbage med fornyet energi. Denne energi skal gerne omsættes til en plan for klubben, så alle ved hvilken retning klubben er på vej i.

2. Start fra børnene kan gå

Her tænker jeg selvfølgelig ikke på at vi skal lære dem at skyde, eller drible. Børnene skal lære fra starten af at hallen er et sjovt sted at være. Har man en nærliggende gymnastikshal, eller en lille sal hvor man kan lege, lave forhindringsbaner, synge sange, slippe et net med bolde løs og lade børnene lege – det er kun fantasien som sætter grænser. På den måde lære børnene og forældrene at floorball er en sjov ting, oppe i hallen er der sjovt og være. Det hele skal blot foregå på et niveau hvor børnene synes det er sjovt.

3. Træn mere, men alternativt

Vi skal have vores medlemmer aktiveret mere. Men træning behøver nødvendigvis ikke altid foregå med en bold og en stav. De fleste foreninger er udfordret på at få haltider, da man konkurrerer mod eksempelvis håndbold eller badminton om den samme bane. Kan man gå fra 2 ugentlige træninger til 3, ved at bruge 1 af ugens træninger i en gymnastiksal, løbebanen ved siden af hallen eller en anden mulighed der er nærliggende, vinder sporten også. Det er igen kun fantasien der sætter grænserne.

LÆS MERE: Redaktørens blog: Pigefloorballen halter i de danske topklubber

Ved at træne mange andre sportsgrene vedholder man glæden for floorball men samtidig udvikler man udøvernes kompetencer væsentligt mere. Det vil også booste det sociale omkring et hold, at man ikke kun laver de samme øvelser hver tirsdag og torsdag, men at man kommer ud og prøver nye ting.

4. Få flere forældre aktiveret

”Jeg kender ikke noget til floorball, så jeg kan ikke være træner” eller ”Jeg ville rigtig gerne hjælpe, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre?”. Hvor mange af os har ikke hørt de sætninger før fra forældre? Men her er muligheden for at prikke lidt til de forældre som ikke har erfaring med sporten. De er måske gammel gymnast, soldat, danser, 100 meter løber eller noget helt femte.

Få dem involveret ved at bruge deres kompetencer til den ene gang om ugen, som ikke foregår med bold og stav. Det vil med sikkerhed være til stor gavn for det trænerteam, der så vil kunne få lettet byrden af at skulle træne 3 gange om ugen til 2 gange igen. Men også at få flere mennesker til at være aktive i foreningen gør at man får et større og bedre fælleskab.

5. Koordiner med de andre lokale klubber

Det er altid de samme børn som 2-3 sportsgrene desperat forsøger at holde på. Og den kamp er der desværre kun en taber ved, nemlig børnene. Kan man snakke sammen med de omkringliggende foreninger, eksempelvis fodbold, og koordinerer at man ikke træner på samme tid, eller at man laver alternativ træning sammen, vil børnene os forblive i sportsgrenene. Hvis det hele ligger oveni hinanden er det enten barnet selv der mister interessen fordi man allerede som 9-10 årig bliver tvunget til at vælge. Eller os er det forældrene som siger stop, fordi der også er en hverdag derhjemme som skal hænge sammen.

LÆS MERE: BLOG: Foreningslivet skal nytænke sig selv under Coronakrisen

Mange foreninger er så bange for at miste medlemmer til andre sportsgrene, at man glemmer at skabe de gode rammer der gør at man vækster i medlemmer. Den kamp mellem sportsgrenene gør bare at flere vælger den ene eller begge sportsgrene fra fordi man ender midt i en gang mudderkast.

Jeg er godt klar over at man ikke blot kan knipse med fingrene og så er det hele meget bedre. Det her skal vendes i den enkelte klubs bestyrelse og tilpasses den situation man står i. Jeg håber dog på at klubberne bruger denne tænkepause til at skabe nogle nye og gode tiltag som vil være med til at udvikle sporten.