Blog: – Floorballklubberne har generelt lav andel af pigespillere

Foto: Privat

SKREVET AF: Flemming Dengsø Nielsen, Floorballfar til to

Hvordan er situationen for pigeindsatsen i andre forbund og top-25 ”drengeklubber” i floorball

Da vi er organiseret, som en konkurrencesport, så må vi forsøge at fremme udviklingen af forskellige målgrupper, og personlig mener jeg ikke, at et samlet tal med, at vi skal over 10.000 siger så meget, da en del af de nytilkomne målgrupper ligesom godt kunne have tilmeldt sig i en DGI-forening eller købt et dyrere fitnessmedlemskab.

LÆS MERE: Blog: – Tanker om ungdomsarbejdet og dameliga

Det kan være en fejl, hvis alle 168 klubber i morgen “bare” oprettede et motionshold, hvis der er knappe haltider i kommunen, som medfører, at børne-, ungdoms- eller seniorhold ikke kan få træningstider. Det bliver også en prioritering af følgende:

·         Oprettelse af ny forældre/barn hold

·         Rene pigehold

·         Flere drengehold

·         Flere ugentlige træninger osv.

Men det er som sagt en prioritering i de enkelte klubber.  Nogle steder er der måske ubegrænset haltider. 

Vi bliver nødt til at sætte fokus på de enkelte målgrupper, og her er fokus på, hvordan klarer floorball sig i forhold til sammenlignelige holdsport organiseret i DIF samt internt. I første omgang er valgt fokus på pigerne fra 7 år op til 18 år, som jo skal være dem, der enten spiller kidzliga og helt op til U18 pigehold eller begyndende seniorspiller.

Floorball klubberne har generelt lav andel af pigespillere

Hvis man sammenligner de forskellige holdsport organiseret i DIF, så har en gennemsnitlig håndboldklub over 40 ungdomsspillere, hvis man møder op til træning i en tilfældig klub (piger fra 7-18 år). Amerikansk fodbold har 30, som er overraskende højt, men det skyldes nok, at mange hold også har aktive cheerleader træning. Det giver en god stemning. Vanløse floorball havde i øvrigt for mange år siden et cheerleading hold, og det skabte sikkert en fantastisk stemning til floorball-kampene. Jeg synes det kan give noget helt andet end én der sidder og slår løs på en stortromme 🙂 

LÆS MERE: Blog: – Medlemsudvikling fordelt på målgrupper i floorball sporten

Det vil sige, at sådan det ser ud, så er vi den holdsport, hvor rekrutteringsgrundlaget på pigesiden pr. klub er en af de laveste. Der kan være mange forklaringer på dette. F.eks. kan det være, at en stor del af de 168 floorball klubber egentlig ikke er interesseret i ungdom, så en aktiv pige indsat vil aldrig komme på tale i samtlige klubber. De opretter ofte et motionshold, som jo er meget populært. Men det giver ikke som sådan særlig meget til ungdomsarbejdet, sådan jeg lige ser det. Måske giver det penge i kassen til forbundet (og klubber hvis kontingentet er tilstrækkelig højt), men det skal ikke stå alene, da ungdomsarbejdet må være sportens eksistensberettigelse i DIF.

I en gennemsnitlig floorball-klub møder man ikke særlig mange piger. En anke mod denne måling er selvfølgelig, at ud af floorball sportens 168 klubber er mange reelt ikke udviklingsorienteret til at have flere hold eller tænke på ungdomsarbejde. Fair nok.

Ishockey har målrettet satsningen på kvinde- og pigeishockey, etableret en landsdækkende Kvindeliga, og fået 11 af 17 medlemsklubber til at satse direkte på at rekruttere flere af de yngste piger ind i sporten.  Jeg er faktisk i tvivl om, hvor mange floorballklubber, der har en aktiv pigeindsats.  Mit eget gæt vil nok være 10-20 stykker. Det bliver jo også et definitionsspørgsmål i sidste ende, hvordan vi definerer aktive klubber ?

Der er flere storbyhold i floorball, som har præg af, at der tilmeldes et par voksenhold med to ugentlige træninger, og så er det ikke andet, og det bærer ikke præg af en klassisk idrætsforening med ungdomsafdeling, som efterspørges her. De har de hverken fokus på ungdom på drenge eller pigesiden. Det er lidt en skam, da potentialet er enormt i de større byer qua der bor mange piger (og drenge) i byerne!. Hvis du tager København, Odense, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Vejle m.fl., så er der et kæmpe rekrutteringsgrundlag, som f.eks. Børnebasketfonden får fat i. Mange klubber i byerne er også kæmpe store. Vi behøves bare en lille del, og så nogle turneringshold fra de større byer, som kunne give mere liv. Der kommer jo ikke andre klubber forbi og løfter den opgave. Det vil sige, at vi får ikke flere turneringshold i de byer før nogen går i gang med en aktiv indsat og tager kampen op med Basket, Volley og andre holdsport i de større byer.  

LÆS MERE: Blog: – Gør ikke Corona til en undskyldning for manglende udvikling i klubberne

Prøv at forestille jer, hvis Ligaklubberne hos damerne, og top-25 drengeklubberne forpligtigede sig til at forsøge med en pigeindsats, og fik en træner og en haltid fra næste sæson til pigetræning. Ville medlemstallet ikke stige ? Ville der ikke komme pigerækker i vest Danmark også ?  Den nye turneringsform fra næste sæson gør, at man stille og roligt kan komme igang, da Floorball Danmark skaber nogle gode tilbud for at udvikle sporten, så håber klubberne også forsøger at gribe dem. 

Andele af pigespillere i top-25 drengeklubber (0-18 år), 2020-tal

Landsstævnet og kommende udbud af arrangementer

I kriterierne for at vælge kommende landsstævne værter og andre andre stævner kunne man også skelne til, hvad den enkelte klub har tænkt sig at gøre med ungdomsarbejdet. Landsstævnet i Frederikshavn har været en kæmpe succes, da Blackshawks m.fl. har kunnet stille med MANGE pige-hold, og har været med til at udvikle pigeindsatsen, da pigerne har kunnet se, at der er andre, som også spiller floorball. Det har været en af de ting, som pigerne i vores klub glædede sig til, når de skulle til stævnet.

De kommende stævner bliver sikkert også gode, og finder deres egen måde at gøre tingene. Det vil være nærliggende at motivere de kommende værter af ungdomsstævner med indsatser, som man gerne vil have fremmet. Pige indsatsen er forhåbentlig også en af de ting, som vi skal arbejde med at fremme, så man kunne starte med at spørge om de starter et pigehold op?

Bloggen her, er skribentens egen personlige holdning og har intet at gøre med Floorballportalen.dk.