Blog: – Gør ikke Corona til en undskyldning for manglende udvikling i klubberne

Foto: Privat

SKREVET AF: Flemming Dengsø Nielsen, Floorballfar til to

Da samfundet lukkede ned i marts 2020 erklærede en større boghandlerkæde sig under konkursbegæring straks efter, at samfundet blev lukket ned, og gav til dels Corona skylden. Vi kan vel alle gætte, at der også må have været andre årsager.

I det konkrete tilfælde kan det være, at kunderne køber bøger on-line, og har brug for andre oplevelser end det kunderne efterspurgte for 30 år siden. Det vil sige, at klubberne skal udvikle sig, og man ikke bare kan tænke, at sådan gjorde for 10 år siden i floorball verdenen. Men udviklingen skal bygge på et oplyst grundlag, så vi er enige om retning og mål.

LÆS MERE: Blog: – En interessant (regel)situation i sidste TV-kamp

Vi bør ikke kun tænke negativt om situationen, og det burde at være forholdsvis nemt at få nye floorball drenge og piger i klubberne, hvis man laver nogle arrangementer i f.eks. maj-august, når samfundet forhåbentlig åbner igen. Nogle klubber benytter sig også af mulighederne for udendørs faciliteter. Det kræver dog en plan og fokus på, hvilke målgruppe man gerne vil tiltrække.

Kunderne efterspørger andre ting end i gamle dage, og denne udvikling udfordrer ikke mindst foreningsidræt, hvor vi alle er glade amatører, og skal forsøge at gøre det professionelt og skabe oplevelserne rundt omkring i klubberne. Der vil være rigelig af muligheder for at afholde sommerturneringer og andre kreative arrangementer, som kan tiltrække nye medlemmer i klubben. Det er alt for længe at vente til september med en plan eller sætte nogle aktiviteter i søen. Så har de unge fundet andre sportsgrene, som de prøver af istedet.

Hop ikke på myten at det er Coronas skyld

Indendørsidrætterne er hårdt ramt mens udendørsaktiviteterne samlet set ”kun” er gået tilbage med 1% hos DIF og DGI, er gruppen af indendørsaktiviteter samlet set gået tilbage med 6%. Der er derfor en klar tendens til, at indendørsidrætterne er gået mere tilbage i 2020. Floorball er på niveau med gennemsnittet. Men det er en myte, hvis man ikke kan lære en masse af denne krise og få nye erkendelser, da vi også kan lære noget af de forbund og foreninger, der har haft stor fremgang selv om hallerne er lukkede!

LÆS MERE: Blog: – Tilgængelighed og fællesskab er nøglen til succes efter corona

Til trods for den store tilbagegang foreningsidrætten generelt registrerede i 2020 var der hos DIF 21 specialforbund, der formåede at vækste i antal medlemmer. Blandt andet Dansk Tennis Forbund, Dansk Golf Union, Dansk Sejl Union, Danmarks Basketball-Forbund og Dansk Surf & Rafting Forbund kom alle ud af 2020 med pæn fremgang i deres medlemstal. Jeg vil i en senere artikel fokusere på holdidrætter, hvor vi kan blive inspireret på pige/kvindesiden.

Nedenfor ser man væksten i antallet af medlemmer i en række forbund, hvor flere af forbundene historisk set har mange kvinder/piger som medlemmer. Mange af de nævnte forbund er vokset på pigesiden i ét år, hvor de også har været nedlukket i store perioder. Hvis de kan? så kan floorball vel også? Eller mangler vi noget, der skal udvikles fra centralt hold?  Eller i klubberne? en plan ?

Kilde: DIF medlemsindberetninger fra udgangen af 2020 (offentliggjort den 8. april 2021)

Se eventuelt på forbundenes egne hjemmesider, hvis I vil inspireres yderligere af, hvad de har gjort. Humlen er, at indsatserne er målrettet og der er en plan med, hvordan sporten udvikler sig – helt ned til svarende på en indsat for at få flere piger i kidzliga-alderen.

Fokus skaber retning

De succesfulde sportsforbund har mig bekendt fokus på at få flere unge medlemmer, da det giver en dynamik, hvis man gerne vil have udvikle konkurrence delen i sporten, når man overgår fra ungdom og de voksnes rækker. DGIs fokus på medlemsfremgang i de ældre årgange (+40år) må ikke stå alene, da det er langt sværere at fastholde f.eks. teenagepiger i foreningsidræt, og det er overladt primært til klubberne selv. F.eks. satser Basket forbundet udelukkende på at rekruttere drenge og piger under 18 år, og det er det måltal, som sporten primært kigger på om de gør det rigtigt, dvs. sporten bliver mere og mere populær blandt unge teenagere (gymnasie niveau etc.). Hvor stort basket er ved at blive kan beskrives med, at Falcon Basket på Frederiksberg har over 1.000 medlemmer, og mange Baskets klubbers medlemstilgang gør, at der nok er noget, som vi kan lære af dem. Floorball Forbundet har også fokus på noget af det Basket anvender og deres læringspunkter. P.t. udvikles på floorball koncepter med andre banestørrelse (og færre spillere på banen ad gangen med deraf flere boldberøringer undervejs), som vi kommer til at opleve til efteråret. Men det kræver igen, at der er nogle at spille med og mod, og der mangler vi høj grad pige indsatser rundt omkring i klubberne. 

LÆS MERE: Blog: – Danske klubber er for små til at stræbe efter verdenseliten

Eksemplet med Basket kan både nuanceres og uddybes, men det er ikke pointen. Pointen er, at Basket udvikles med et helt andet mindset, som en lille sport som floorball ikke har ressourcer til, og derfor er vi mere overladt til egne spredte og mere lokale initiativer  hen over sommeren. Sporten er ikke så kendt, at skolebørn strømmer til af sig selv, men glæden ved spillet og fremmelse af sporten hen over sommeren vil give pote. 

Det samme gør gældende i Ishockey, hvor de er begyndt at have speciel fokus på pigerne, hvor de har haft fremgang.  Husk Ishockey spilles ret få steder (17 klubber), så deres halkapacitet er en evig udfordring. I øvrigt har Ishockey for første gang lavet en landsturnering på damesiden, men det kræver igen en målrettet ungdomsudvikling ude i klubberne, hvis vi skal komme dertil. Men en plan kan starte nu, så har man sandsynligvis et pigehold til efterårets nye turneringsformer. 

Lad ikke Corona få skylden.

Bloggen her er skribentens egen personlige holdning og har intet at gøre med Floorballportalen.dk.