Blog: – Tanker om ungdomsarbejdet og dameliga

Foto: Privat

SKREVET AF: Flemming Dengsø Nielsen, Floorballfar til to

Her vil være lidt tanker om og på dame og pigeudvikling rundt om i de store floorball klubber, da vi vel alle sammen godt kan gøre det bedre, hvis vi anstrenger os. Det er jo en sjov sport. Al begyndelse er svær, men mon ikke det kan lykkes, hvis man anstrenger sig i klubberne.  Kan vi blive enige om en udviklingsplan?

Dameligaen i dag kort fortalt

Modsat herreligaen er dameligaen spredt endnu mere aldersmæssigt. Der er aktive spillere fra 12 år til op over 50 år. Dvs. der er mange ungdomsspillere, girls 35 og veteraner, der spiller i dameligaen.  En tommelfingerregel er nok i dag, at ¼-del er mellem 12-18 år, ½ 20-40 år, og ¼-del over 40 år. Mit postulat er, at hvis man i teorien havde et toptunet hold af spillere mellem 20-30 år, så ville man nok godt kunne vinde ligaen forholdsvis nemt.  Der er vi slet ikke, og det vil tage mange år, men det kunne være en målsætning at tænke i, hvordan kommer vi derhen.

LÆS MERE: Blog: – Medlemsudvikling fordelt på målgrupper i floorball sporten

Rå talent og rigelig erfaring

Ligaen består af rå talent og rigelig erfaring. Talent og erfaring er desværre ikke delt ligeligt ud i klubberne, da der tilsyneladende er en tendens til en vandring af de allerdygtigste damespillere til enkelte klubber. Det giver en monopollignende tilstand, hvor en reel dynamik og klubudvikling bliver meget svær. Den tendens ses også nu og da i større idrætsgrene, hvor en millionær køber en dame håndboldhold eller bruger masser af penge på et herrehold i ishockey, så det er ikke kun et floorball fænomen. Jeg får igen og igen vide, at det ikke drejer sig om penge i floorball, men jeg kan ikke forstå, hvorfor vandringen så er ensrettet. 

I floorball og andre DIF-organiserede sportsgrene taler man meget på børnesiden om, at vi gerne vil fremme antallet af spilberøringer, og det kunne man måske også overveje i de voksnes rækker, så der skabes spiludvikling for alle.  Hvordan får man skabt incitamenter til, at de dygtigste damespillere ikke tilfældigvis vælger de samme klubber? År efter år ?

Medlemsudvikling i dameligaen

Klubber der får forstærkning af mange landsholdsspillere inden sæsonstart har måske ikke incitament til at sige nej tak, når de henvender sig, og gerne vil spille i den pågældende klub. Men betyder det noget for klubben, hvis de skal sige nej til at spillerne klumper sig sammen. Nej åbenbart ikke. De kan ikke lade være. Det forklares nærmere nedenfor.

Hvis man kigger på Basketligaen for damer, så har holdene i gennemsnit over 160 pigespillere i klubben, som giver en grobund for lokal forankring, klubudvikling og masser af ungdomshold. I kan jo næsten selv gætte, hvilken kulisse en ganske almindelig dameliga kamp har ude i klubberne.  De henter også spillere på kryds og tværs imellem sæsonen, og der er mesterskabet ikke afgjort før tid.  Der er også penge til spillerne, så der er en vis indtjening forbundet med at spille.

Floorball ligaen hos herrerne har slutspilsklubberne i gennemsnit over 100 drengespillere i klubben, da der er fokus på, at man gerne vil udvikle egne talenter. Jeg hører hele tiden fra herresiden, at de har fokus på at få nye medlemmer. Det er mere tilfældigt damesiden, hvor nogle er mere aktive end andre.

Kvindeligaen i ishockey er en noget mindre sport for piger end floorball. Men der har klubberne i mesterskabskampen allerede i det første år dobbelt så mange ungdomspillere end tilsvarende floorball klubberne i top-5.

LÆS MERE: Blog: – Gør ikke Corona til en undskyldning for manglende udvikling i klubberne

De fem ishockey-klubber har i gennemsnit 40 ungdomsspillere, hvor mange er helt unge, men liga-klubberne har alle fokus på, hvordan får de skabt et bæredygtigt fundament for fremtiden, da de tænker, hvordan får vi skabt rammen for, at vi har talenter og 2,3 og 5 år fra nu. Det er nok en forudsætning at kunne deltage i Kvindeligaen i Ishockey, at man også er aktive i ungdomsarbejdet. Hvidovre ishockey var suveræne i år, men jeg vil ikke gøre mig klog på om det vil være det i fremtiden eller kan talentarbejdet gøre udslaget i andre klubber? Det er svært at sige om deres pige-projekt i ishockey vil lykkedes, da min erfaring er, at når man når en vis alder i en ishockey-klub, så er der ikke andre aktive pigespillere, og det får mange til at holde. 

Kvindeligaen i ishockey består af Hvidovre, Herlev, Aab, Herning og Odense. Det vil sige, at det er forankret geografisk flere steder rundt omkring i Danmark.  Grundstammen de har udtaget til deres seniors landshold, er fra ca. 17 til 20 år, så de forsøger at bygge det op, og så de flittige også bliver fastholdt i sporten i overgangen fra ungdom til senior. Mit gæt er, at alderen på de 5 hold er, at det også består af forholdsvise unge damer. Valget af et landshold med hovedparten fra 17 til 20 år gør man nok, fordi man skal have bygget fødekæden op nedefra, og har en plan med udviklingen også om 5 år. Det vil sige, at sporten har fokus på, hvordan man fastholder kvinderne i aldersgruppen 19-24 år, hvor mange også falder fra.

Ishockeys problem er større end floorballs, da der skal skabes en kritisk masse, og der har floorball sporten en meget stor fordel, da vi ikke er begrænset af istid i 17 klubber, men ”kun” af haltid og prioriteringer af indsatser i 168 klubber. Fordelen i ishockey er på den anden side, at det er ganske få klubber, som skal blive enige om, at sådan forsøger vi at udvikle sporten. Der er et kæmpe potentiale i floorball. Det kan udvikles yderligere, hvis der skabes incitamenter.  

Her er udvalgte idrætsgrenes klubudvikling på ungdomssiden målt på antallet af medlemmer

Kilde: Bearbejdning af DIFs medlemsindberetninger fra årsskiftet 2020.

Kilde: Bearbejdning af DIFs medlemsindberetninger fra årsskiftet 2020.

I dameligaen består top 5 klubber af Frederikshavn, Aab Floorball, Copenhagen, Rødovre og Hvidovre.  Der er et stykke vej ned til resten. Der er også et stykke vej op til Copenhagen, der skiller sig dog ud ved at vinde alt fra 9-0 til 27-0 i sæsonen.

Top 5 klubber har ikke mange pigespillere. Gennemsnittet er på lidt over 20 fra 0-18 år i de nævnte klubber, hvor Frederikshavn og til dels Hvidovre trækker det meste af læsset. Hvis man kigger på alle 10 klubber i dameligaen (øst og vest), så har de dameklubber med færreste ungdomsspillere 0 (nul) pigespillere gennem de sidste 10 år. Det vil sige, at klubber bliver nødt til at ringe rundt eller håbe på, at spillerne netop søger deres vej, da de ikke selv har nogle unge spillere på vej.

LÆS MERE: Blog: – Tilgængelighed og fællesskab er nøglen til succes efter corona

Da det er en lille sport, så betyder det noget for engagementet i en lokal klub med 10-15 damespillere og lidt ungdom, hvis deres største talenter forlader dem før tid, da afstanden bliver større til de andre hold, og de i sidste ende må indstille at spille i dameligaen og dropper klubudviklingen. Jeg har set flere eksempler i den tid, hvor jeg har beskæftiget mig med ungdomsarbejdet og dameligaen. Det vil sige, at dem der modtog talentet nu, har et hold færre at spille med, og så holdt en del aktive op med at spille. Vi skal have nogle at spille med og mod, og rammerne skal være klar for, hvordan vi kan udvikler dameligaen (og ungdom), så det ikke fortsætter. Opdraget må være, at vi tænker på, hvordan kan vi skabe rammerne for, at unge kvinder mellem 19-30 år synes, at der er en reel konkurrence i ligaen, hvor man kan udvikle sig på forskellige niveauer, og hvor sporten bliver større år efter år. Potentialet er i sporten, men rammerne er der ikke i dag. 

Medlemstal kan være taknemmelig, da det jo ikke beviser om spillerne er aktive i de forskellige klubber. Hvis man kigger på pigeudvikling, så er det vist kun Frederikshavn og Hvidovre, der stiller med enten et kidzliga eller storbane pigehold til landsstævnet i de senere år i Frederikshavn af dem, som reelt havner i final4 i år.  Når man afvikler final4 på damesiden, så vil klubberne end ikke kunne afholde et final4 med et kidzliga pige-hold i de samme klubber. De facto er der ikke ungdomsudvikling eller en rød tråd i, hvordan vil man skabe egne talenter, men satser på, at man kan tiltrække andres.

Klubfølelse kan give engagement, foreningsudvikling i dameligaen

Turneringsstrukturen i dameligaen bliver ændret år efter år, og det løser slet ikke det grundlæggende problem, men bliver mere beskæftigelsesterapi for klubberne og sekretariatet. Damehold der trækker sig fra liga eller 1. division ville nok ikke trække sig, hvis de havde mange unge piger på spring, da de så ville gøre en ekstra indsats for at få det til at lykkedes for ikke at skuffe de unge mennesker. Indsatsen ved, at en voksen dame-hold er helt alene gør ligaen bliver alt for skrøbeligt, da der intet står på spil ved nedgang på holdkortet i en dameklub. I teorien kunne man i morgen lave Danmarks bedste dame-hold med en god træner og med 2 haltider i Gentofte kommune. Det er mit postulat, at sådan et projekt aldrig kunne lykkedes på herresiden, da de dygtigste spillere aldrig ville være med i sådan projekt, men det føles naturligt i storbyerne på damesiden, som jo godt kan undre en lidt.

Det kunne være en drøm, hvis bare de 10 liga-dameklubber forpligtede sig til at udvikle ungdomshold. Der må være noget galt med incitament strukturen, når dette desværre ikke sker i dag. Min fantasi rækker ikke til, at de store klubber på herresiden siger, at nu stopper vi med ungdomsarbejdet. Prisen vil være for høj.

Jeg kan simpelthen ikke komme i tanke om andre holdsport organiseret i DIF, hvor topholdene ikke har pigehold i ungdomsrækkerne, men jeg hører gerne, hvis nogle kender en eller andet holdsport, hvor dette er tilfældet. Vi har nu afsat mange penge til både kvindelandshold og ungdomslandshold, men tager vi alle sammen del i udviklingen?

LÆS MERE: Blog: – Danske klubber er for små til at stræbe efter verdenseliten

Landsholdet

Seneste udtagne landshold består af 26 spillere, men der er kun 5 spillere fra klubber, som enten kan stille et kidzliga-hold eller har ungdomshold for piger. Resten af de danske klubber er ikke særlig aktive i ungdomssiden, og de kunne være interessante at få med. Se: Damelandsholdet udtaget til samling d. 27-28 marts

Mine spørgsmål er:

Hvordan får vi gang i udviklingen fra pige- til dameligaen? (det er så vigtigt, at vi kan fastholde de 19-30 årige i konkurrencesport)

Hvordan har andre forbund løst denne knude?

Hvilke incitamenter mangler klubberne?

Bør hold i dameligaen ikke tage del i ungdomsarbejdet?

Hvad ville der ske, hvis et dameliga-hold, der ikke havde ungdomshold, blev tvangsnedrykket? Ville man ikke få en mere harmonisk turnering?  (Damerne ville vel bare drysse over til de andre hold, hvor der er ungdomsudvikling)

Hvad ville der ske, hvis man sagde, at der kun kunne udtages få landsholdsspillere fra klubber, der ikke har ungdomsarbejde med piger ? Vil det ikke sætte gang i ungdomsarbejdet ? (De ville tabe de første turneringer, men målsætningen er mere end blot næste turnering, så kunne det måske gavne udviklingen af talentmassen allerede på kort sigt.)

Bloggen her, er skribentens egen personlige holdning og har intet at gøre med Floorballportalen.dk.