Blog: – Vi driver rovdrift på de bedste ungdomsspillere

Foto: Thomas Lunau

SKREVET AF: Jesper Malm, ungdomsformand i Vanløse Floorball

Bliver en dygtig ungdomsspiller bedre at af spille 35 kampe på to til tre forskellige hold samtidig. Plus regionssamlinger, U-landshold, førsteholdstræning og meget mere. Jeg tvivler. For mig ligner det rovdrift på en flok drenge og piger, som elsker deres port. Jeg mener vi bør passe langt bedre på de unge mennesker og hellere bruge tiden på at finde nogle flere holdkammerater.

Jeg fik forleden en henvendelse fra en holdleder fra en anden klub, der gerne vil have rykket en U15-kamp fordi den lå samtidig med en U18-kamp. Forklaringen var, at kernen på U18-holdet var U15-spillere og den samme håndfuld drenge kunne ikke være to steder på en gang.

Det er ingen hemmelighed, at jeg blev voldsomt irriteret med tanke på, at vi netop har lagt et kæmpe puslespil i forhold til at få kamprogrammet på plads for vores 14 turneringshold. Jeg skrev en lidt sur mail tilbage, at vi naturligvis nok skulle se på sagen, men at vi har meget vanskeligt ved at rykke rundt på kampe fordi der stort set ingen ledige haltider er i Københavns Kommune.

Men jeg fik dog aldrig adresseret min virkelig irritation. For den går på, at jeg ved, at den pågældende klub ikke mangler spillere i de to aldersgrupper og derfor sagtens burde kunne spille to steder samtidig. Men at det handler om (som holdlederen også bekræftede) at de bedste 5-6 spillere i realiteten er kernen på to forskellige hold.

Denne situation er på ingen måde et særsyn i de danske ungdomsrækker. Det har også været praksis tidligere i min egen klub. Og ikke alene gør det vores planlægning sværere end den burde være. Men den er også uhensigtsmæssigt af andre årsager.

Slider børnene op

Jeg tvivler nemlig på, at det er smart og udviklende, at lade de samme drenge eller piger spille langt mere end 35 kampe på en sæson, hvoraf flere af dem spilles på samme dag. Plus måske seniorkampe, seniortræning, regionshold osv. osv.

Jeg synes vi trænger til en diskussion om, hvor hårdt vi ønsker at køre vores unge mennesker. Og den samtale er afgørende for vores sports fremtid. Min påstand er, at vi bruger alt for mange kræfter på at slide de bedste spillere op ved at lade dem spille bunker af kampe frem for at bruge mere energi på at få flere drenge og piger ind i sporten.

Mange negative konsekvenser

Selvfølgelig er jeg ikke blind for, at vi potentielt kan udvikle nogle enkelte gode spillere ved at give dem uendelig mange udfordringer. Men jeg mener, at de negative konsekvenser klart overstiger fordelene:

  • Jeg har selv oplevet drenge, som fordi de spiller på både U15, U18 og måske endda seniorholdet og regionshold, er i højrisiko for at udvikle overbelastningsskader. Og netop mens de er allermest tændte og glade for at spille floorball, sidder de ude med lange skadespauser.
  • Vi pålægger os selv et administrativt cirkus ved at acceptere at 5-6 drenge eller piger udgør kernen på flere ungdomshold og at holdene derfor ikke må spille de samme dage selvom det oftest vil være det mest logiske. Konsekvensen er lige nu, at fx U18-rækkens kampe ligger på de mest mystiske aftenstidspunkter fordi de ligger der, hvor de ikke forstyrrer hverken H1 eller U15 og alt muligt andet.
  • Jeg synes jeg ser en kedelig tendens til, at mange dygtige unge seniorspillere brænder ud allerede i starten eller midten af tyverne. Jeg har talt med flere dygtige spillere fra vores egen klub, der siger at de næsten ikke orker mere. De har oplevet det meste. Lige fra regionssamlinger, slutspil, U19-landshold, final 4-stævner og meget andet.
  • Der er en kedelig tendens til at flere udvalgte unge udvikler et skævt selvbillede af, hvilket niveau de spiller på og deres egen betydning for sporten fordi de altid bliver rykket op og frem på højere hold. Der produceres simpelthen en usund assitude, som på ingen måde hjælper de unge, når de kommer i kamp om pladserne på seniorholdet. Eller i andre henseender i livet.

Jeg synes man frem for at hoppe og danse for at få de bedste unge mennesker til at kunne spille hele tiden skulle bruge tid på at få flere ind i sporten. Og hvad med at starte med de dygtige unge. Hvis de er så glade for sporten, så lad dem dog tidligt tage ansvar for at udvikle den. Lad dem blive trænere og dommere. Lad dem være med til at arrangere stævner og turneringer, være med til sponsorarrangementer eller noget helt tredje.

Alderssvarende hold

Lad os være realistiske. Stort set ingen af vores spillere kommer nogensinde til at kunne leve af sporten. Så lad dem dog opbygge supplerende kompetencer, som de kan bruge senere i livet. Lige nu synes jeg nærmest vi gør det modsatte.

Jeg synes det er afgørende, at drenge og piger spiller på et hold og ikke flere hold. Og allerhelst skal de spille på hold, der passer til deres aldersgruppe. Det er her de oftest fungerer bedst socialt. Kun hvis der er tale om et ekstraordinært talent, skal de rykkes op.

Floorball Danmark bør gå forrest

Og her spiller Floorball Danmark en vigtig rolle som rollemodel. Jeg blev glad for at se, at de seneste regionssamlinger er rene årgange for U15 og U18 og fokus er at udvikle de spillere som tilhører de respektive gruppe. De bedste fra U13-rækken kunne ikke tilmelde sig.

Nu mangler vi bare, at vi også kommer til at betragte U19-landsholdet på samme måde, hvor kernen af spillere bør være fra årgang 2002-2003. Det er dem som det handler om at udvikle. Det ville sende et stærkt signal til hele sporten.

Bloggen her er skribentens egen personlige holdning og har intet at gøre med Floorballportalen.dk