BREAKING: Rungsted Cup 2020 ændrer format grundet Covid-19

Foto: Rungsted-Hørsholm Floorball Klub

Organisationen bag Rungsted Cup har sendt følgende pressemeddelelse ud til alle klubber og interessenter på deres Facebookside:

VIGTIGT – AFVIKLING AF RUNGSTED CUP 2020!

Bestyrelsen i Rungsted-Hørsholm Floorball klub har torsdag aften besluttet, at vi desværre ikke kan afholde Rungsted cup i 2020 som en weekendturnering med overnatning.

Det skyldes, at forsamlingsforbuddet ikke hæves i Danmark, som forventet. Derudover har Hørsholm kommunen onsdag i denne uge meddelt os, at vi ikke længere kan anvende skolerne til overnatning, som følge af det højere smittetryk.Sikkerheden er vores største prioritet, og det skal være meningsfuldt for både spillere og ledere at deltage.

Nyt format

Vi har derfor besluttet at ændre Rungsted cup 2020 til et dagsstævne, hvor holdene er garanteret 3-4 kampe plus eventuel finale. Dermed kan vi forsat give rigtig mange spillerne en weekend med masser af floorball, og en god opstart til sæsonen.

Dette betyder desværre også, at det ikke vil give mening for flere hold at deltage i årets Rungsted cup, som følge af den geografiske afstand. De hold vil selvfølgelig få alle deres penge retur.

Der er sendt information ud til alle holdene, herunder med information om dagsstævnerne og spørgsmål/svar.

Ny spilleplan

I forhold til dagsstævnerne, så har vi opdelt stævnet i nogle tidszoner, så vi sikre at grupper af max 100 deltagere ikke integrerer med hinanden i henhold til de gældende retningslinjer

Lørdag 5. september:

–                 D0708 Kl. 8:00 til 16:00 (max 8 hold)

–                 D0304 Kl. 11:00 til 20:00 (max 8 hold)

Søndag 6. september:

–                 D0910 Kl. 8:00 til 16:00 (max 4 hold)

–                 P0708 Kl. 8:00 til 16:00 (max 4 hold)

–                 D0506 Kl. 10:00 til 18:00 (max 8 hold)

Spørgsmål til ovenstående, så lad os endelig høre nærmere på rungstedcup@outlook.dk eller tlf. +45 21216287.