Comeback til Salejärvi i Rødovre

Rødovre FCs Cecilie Salejärvi. Foto: Ian Asger Blohm Nielsen

Okay, overskriften snyder måske en smule. Cecilie Salejärvi var væk i hele sidste sæson fra Rødovres hold i damernes Select Floorball Ligaen, grundet graviditet. Hun gjorde faktisk comeback i den ene kvartfinale kamp der nåede at blive afviklet inden Coronavirussen lukkede sæsonen ned.

LÆS MERE: Laura Thomsen skal lede Rødovre en sæson mere

Men til den kommende sæson er den lille energiske wing med de finske rødder klar fra start til at jagte mere hæder til Rødovre. Målsætningen er i hvert fald klar:

– Mine forventninger til næste sæson er, at vi ender i slutspillet, og så er jeg sikker på, at vi kommer til ihvertfald at spille en semifinale. Jeg ser frem til rejsen derhen med en masse gode spiloplevelser.