Copenhagen havde ingen problemer med Rungsted i pokalen

Foto: Jakob Carlsen

Copenhagen FC er klar til pokalkvartfinalerne efter de i 3. runde sejrede mod 1.divisions førehold Rungsted-Hørsholm FK torsdag aften.

Hjemmeholdet Rungsted kom ellers ganske fint fra start og havde både bolden på stolpen og brændte et straffeslag inden for kampens første fem minutter, men ind ville bolden ikke.

I stedet punkterede Copenhagen kampen inden første periode var spillet til ende. 5-0 havde gæsterne bragt sig foran, og var som forventet spillemæssigt dominerende igennem det meste af kampen.

Rungsted bed fra sig i korte perioder, men ellers var det ikke meget Copenhagen tillod bagude. Favoritterne endte med at vinde 11-1 og er dermed videre i pokalturneringen, hvor næste fase er kvartfinalerne.