Copenhagen og Benløse i højintenst drama

Hvidovres Claus Nisbeth i duel med Benløses Mathias de Fries. Foto: Thomas Krogh Photography

Copenhagen FC led i sidste weekend et smertefuldt nederlag til Vanløse Floorball, da de tabte i overtid. Lørdag eftermiddag var der så mulighed for genoprejsning mod de forsvarende danske mestre Benløse FC på hjemmebane.

Hjemmeholdet bragte til opgøret en enorm energi igennem hele kampen, godt hjulpet på vej af en flot kulisse, med højtråbende tilskuere og en konstant trommen.

Benløse har været godt spillende i de første par kamp i Select Herre Floorball Ligaen, men i dag, ramte mestrerne ikke samme høje niveau i spillet med bold. Den primære årsag var hjemeholdets evne til at skabe et konstant tryk mod gæsterne når de nærmede sig hjemmeholdets banehalvdel.

Første periode endte målløs og det første mål kom først da Benløses Daniel Nygaard bragte gæsterne foran lidt over midtvejs i anden periode. 1-0 var også stillingen før tredje periode.

I tredje periode fik Copenhagen udlignet til 1-1 med ti minutter af kampen. Magnus Møller brød igennem på højrekanten og kom ned i en god vinkel mod Emil Brixager, der ikke kunne stoppe Møllers skud.

Med kun seks minutter igen, pådrog Copenhagens Simon Bondo sig en udvisning, og her gjorde Benløse kort proces, da kun skulle bruge 30 sekunder af deres powerplay til at sætte Daniel MacCabe op til en simpel afslutning højt i slottet.

Det lignede Gameover på dette sene tidspunkt for hjemmeholdet, men Benløse fik forplumrede muligheden for tre points, da de i et opspil sløsede for meget og det udnyttede Kalle Tamminen til at udligne og bringe kampen ud i overtid ved stillingen 2-2.

I overtiden fortsatte den høje intensitet over alt på banen, og det var forfriskende at se to hold spille til i overtiden i stedet for at stå og lurepasse og være bange for at lave fejl.

Det blev Benløse FC der snuppede det ekstra point, da Mathias de Fries kom fri tæt foran mål og han kunne afdrible en ellers fremragende Rasmus Engelhardt Frie i Copenhagen målet og score til 3-2.

Copenhagen FC vil naturligvis være skuffet oven på en helt lige kamp, men trods alt stærkt at snuppe et point fra et af de to formode top2 hold i Øst-rækken.