Copenhagen og Hvidovre sikkert videre i Arena Nord Pokalturneringen

Foto: Thomas Krogh Photography

Der er i denne uge blevet spillet tre kampe i Arena Nord Pokalturneringen for damer. Det blev blandt andet til sikre sejre til Copenhagen FC og Hvidovre Attack FC fra Select Kvinde Floorball Ligaen – Vi følger op på de spillede kampe herunder.

Som tidligere nævnt, så viste Copenhagen FC ingen nåde, da de gæstede Herlev FC i begge holds første kamp i dette års pokalturnering. Storfavoritterne fra Copenhagen satte sig hurtigt på kampen og var allerede foran med 5-0 inden der var spillet 10 minutter af åbningsperioden. Gæsterne fortsatte med, at mose værterne i den resterende del af kampen og vandt til sidst med hele 42-0. På et hold, hvor flere bød sig til, så var Matilde Lundberg Christensen pointbedst med sine 16 point i opgøret.

Hvidovre Attack FC indledte deres kampagne i Arena Nord Pokalturneringen, da de på udebane besejrede holdsammenslutningen fra FF København og Vanløse Floorball ganske sikkert. Gæsterne satte sig hurtigt på opgøret og førte efter 1. periode med 5-0 – Hvidovre lavede yderligere 7 mål i resten af kampen og vandt til sidst med cifrene 12-0.

I Vest spillede Esbjerg Sharks sig videre efter en stærk første periode mod Herning FC – Et smalt Herning mandskab med blot 6 spillere inklusiv målmand blev sat under et stort pres i de første 20 minutter og kunne, trods god fight, ikke forhindre hjemmeholdet i, at gå til pause med en føring på 3-0. Esbjerg lavede yderligere et mål i den resterende del af kampen og kunne dermed booke en plads i næste runde af Arene Nord Pokalturneringen.