Copenhagen pokalmestre efter sejr over Århus FK

Foto: Thomas Krogh Photography

Copenhagen FC har genvundet the double i dansk kvinde floorball. Det er en kendsgerning efter københavnerne slog Århus FK i dette års Arena Nord Final4 finale.

Kampens første periode blev faktisk ganske tæt og helt lige målt på spil og chancer. Århus FK havde tydeligt fået justeret på flere ting, siden de tabte DM-finalen til netop Copenhagen for 14 dage siden.

Århusianerne var mere direkte og kom hurtigere igennem Copenhagens midtzone.

På trods af de positive tendenser fra Århus, så blev det Copenhagen der kom først på tavlen. Laura de Fries erobrede bolden i midtzonen og løbe og sendt bolden i mål da hun slog sin egen retur i mål.

Maria Olausson bragte Copenhagen på 2-0 med et næsten identisk mål, som hun scorede i DM-finalen. En løs bold i slottet foran Århus-målet, blev slået mål.

Tingene blev ikke bedre for Århus i anden periodes indledning da Matilde Lundberg tæskede bolden i mål til 3-0 for Copenhagen. På dette tidspunkt lignede det unægteligt en tidlig afgørelse.

MEN. På under to minutter i midten af anden periode fik Århus pludselig rigtig godt fat i kampen og fik pludselig marginalerne med sig.

Det resulterede i to scoringer signerede Kristine Møller Sørensen og Filippa Granlund.

Århus var oven på og have kort efter anden scoring endnu en mulighed og Copenhagen virkede for første gang en smule rystet.

De rutinerede københavnere fik dog chokket rystet af sig og i stedet slog tilbage, efter de to hold havde fået en udvisning hver lidt forskudt af hinanden.

Laura de Fries var på pletten med sin anden scoring i kampen i mens Copenhagen var i overtal med en scoring til 4-2 i slutningen af anden periode.

På trods af den gode fornemmelse Århus fik skabt i løbet af anden periode endte det alligevel lidt med en “blød hat” da Laura de Fries med sit 3. mål i kampen bragte Copenhagen på 5-2 med kun 20 sekunder tilbage af anden periode.

Tredje periodes indledning blev lidt af en stillingskrig, uden de helt store og åbne chancer.

Derfor var det heller ikke helt ulogisk at det var en flot individuel præstation af kampens med afstand bedste spiller Laura de Fries, der brød dødvandet i kampen knap midtvejs i tredje periode.

6-2 og det var Laura de Fries’ 4. mål på dagen.

Med omkring fire minutter tilbage fik Copenhagen FC en udvisning. Det så Århus som en mulighed for at satse hele butikken med målmanden ud og spil 6 mod 4.

Blev indledningsvist til et fint pres på Copenhagen, men det kom alligevel til at koste et mål bagude, da Klara Fjorder fik scoret til 7-2, som også var kampens sidste mål.

Copenhagen FC er dermed Arena Nord Final4 vindere og vinder af “the double” for andet år i træk.