Dameliga optakt: Hvidovre Attack FC

Hvidovres anfører Christina Larsen med bolden i mod Rungsted. Foto: Hvidovre Attack FC

Hvidovre har i en lang periode, været et af de mest dominerende hold i Øst. Men i den kommende sæson, har holdet mistet størstedelen af sine profiler, og må nu formentlig fokusere på talentudvikling. Det bliver spændende at se om det nye trænerteam kan få ro på tropperne. I sidste sæson spillede Hvidovre uden en egentlig træner, så det bliver formentlig godt med et team på sidelinien.

Klub: Hvidovre Attack FC

Træner:
Jeppe Regel
Carsten Nystrup

Antal træninger om ugen:
2

Tilgang:

Afgang:
Victoria Wohlert (Copenhagen)
Eva Knudsen (Copenhagen)
Agata Plechan (Copenhagen)
Jasmin Damm (Copenhagen)
Simone Jørgensen (Rødovre)

Placering i sidste sæsons grundspil:

3.plads

Topscoreliste(top3) i sidste sæson:

  1. Agata Plechan – 19 mål + 27 assister – 46 points
  2. Eva Knudsen – 19 mål + 9 assister – 28 points
  3. Victoria Wohlert – 13 mål + 7 assister – 20 points

Det er ingen hemmelighed, at I har mistet en del profiler, til den kommende sæson. Hvor ser I at I står henne niveaumæssigt nu?

Vi har mistet mange af de toneangivende spillere på holdet. Det betyder store ændringer i opstillingen og de tilbageværende spillere skal indfinde sig i nye roller både på og af banen. Pokalkampen mod Rødovre viste at vi teknisk og spilmæssigt kan byde ind med højt niveau, men også at en række nye spilmønstre og aftaler mangler at komme på plads. Nu skal vi indfinde os i den nye situation og så regner vi med at vi spille med om 2. pladsen i øst.

I har også en del helt unge spillere på holdet, hvordan fungerer det hos jer?

De unge spillere starter på deres 2. sæson i ligaen. Sidste år stod de for 3.kæden. I år vil de vil blive flettet ind i 1.- og 2. kæden og få mere spilletid.