Dameliga optakt: Vanløse Floorball

Foto: Piet Kobusch Simonsen

Vanløse’s damehold består af en stor gruppe af rutinerede spillere, men er stille og roligt begyndt at få nogle unge spillere op fra egne rækker. Holdets træner Rikke Nørregaard, er en rutineret dame, som sidste sæson var med til at føre holdet til en 7. plads, ud af 14 hold.

Klub: Vanløse Floorball

Træner:
Rikke Nørregaard

Antal træninger om ugen:
2

Tilgang:
Nogle få pigespillere er rykket op.

Afgang:
Heidi Kotschwara (Barsel retur okt.)
Michelle Kromann (Stopper)
Stine Berg Sørensen (Stopper)

Placering i sidste sæsons grundspil:

7.plads

Topscorerliste(top3) i sidste sæson:

  1. Signe Lund Mortensen – 14 mål + 5 assister – 19 points
  2. Maria Kennedy – 7 mål + 8 assister – 15 points
  3. Bjørg Apol – 8 mål + 1 assist – 9 points

I har fået rigtig godt fat i de unge piger, ser vi flere af dem i jeres trup denne sæson ?

Ja de unge piger der træner med kommer vi til at se på banen så snart de er kampparate.

I havde lidt udfordringer når I kom foran i jeres kampe sidste sæson, hvilket resulterede i en del tabte point. Har gjort noget for at ændre på det ?

Rikke vil gøre alt hvad hun kan for at vi bliver bedre til at lukke kampene og holde på en føring. Men vi har stadig mest fokus på det fremadrettede spil. Det skal være sjovt at spille floorball.