Dameligaen: Kampnoter fra semifinalernes kamp2

Nærkamp i mellem Frederikshavn Blackhawks og Århus FK-spillere i en kamp i SFL 20/21. Foto: Helge Overgaard

Begge semifinaler i Select Kvinde Floorball Ligaen blev afsluttet efter to kampe, da både Århus FK og Copenhagen FC klarede sig videre til DM-finalen med sejre over Frederikshavn Blackhawks og Aab Floorball. Floorballportalen.dk har samlet betragtninger og noter fra kampene nedenfor:

LÆS MERE: Århus FK vandt kæmpe drama og er klar til DM-finalen

Frederikshavn Blackhawks – Århus FK 2-3 (ot)

* Julie Perto var på plettet igen for Århus FK. Denne gang med to scoringer, inklusiv målet i overtid, og den farlige angriber har nu scoret det kampafgørende mål i tre ud af Århus’ fire slutspilskampe i denne sæson.

* Katrine K. Andersen scorede begge Frederikshavns mål i kampen, det sidste faldt kun 40 sekunder før tid til udligning.

* Laura de Fries spillede sin sidste kamp for Frederikshavn Blackhawks i denne omgang. Stor svækkelse af det nordjyske hold.

LÆS MERE: Copenhagen FC finaleklar – bronze til Aab Floorball

Copenhagen FC – Aab Floorball 13-5

* Copenhagen scorede efter kun 12 sekunders spil af kampen, da Klara Fjorder scorede efter en frislags kombination lige foran Aab-målet.

* Copenhagen havde for anden kamp i streg alle 20 spillere på holdkortet i spil.

* Aab tabte igen første periode stort. 7-2. I sidste kamp tabte de første periode 6-0 og dermed blev kampens indledning alt afgørende igen.