
Første kamp i de tre kvartfinaler i Select Kvinde Floorball Ligaen er i bogen og Floorballportalen.dk har været kampprotokollerne og tilgængeligt video igennem for at opsnuse interessante noter fra de tre kampe.
LÆS MERE: Dameligaen: Hafnia FC – Frederikshavn Blackhawks i tal
Hafnia FC – Frederikshavn Blackhawks 1-13
* Hafnia kom foran 1-0, men havde som ventet ikke poweren til at modstå Frederikshavns bredde og kvalitet.
* Sofia V. Frederiksen noterede sig for sit første mål i ligaen, faktisk scorede 13-årige Frederiksen to gange i kampen.
* Malene Torp og Laura de Fries gik forrest for Frederikshavn med hhv. 6 og 5 points.
LÆS MERE: Dameligaen: Århus FK – Rødovre FC i tal
Århus FK – Rødovre FC 4-1
* Kristine Sørensen og Julie Perto var ren ild mod Rødovre. 4 og 3 points gjorde forskellen i første kamp.
* Rødovre mistede Martine Terrida til en skade midtvejs i kampen. Det så ikke godt ud, og det vil være et stort tab at mangle offensivspilleren i den kommende weekend.
* Kampen var en tæt og intens affære, hvor der ikke var stor forskel på de to hold, men udskiftningsfejlen i anden periode der førte til Julie Pertos 3-0-scoring er helt sikkert noget, Rødovre ville have gjort anderledes.
LÆS MERE: Dameligaen: Hvidovre Attack FC – AaB Floorball i tal
Hvidovre Attack FC – Aab Floorball 1-7
* Hvidovre var ikke uden chancer i denne kamp, men der var stor forskel på hvordan de to hold fik konverterert boldbesiddelse i offensiv zone på.
* Aab fik mål fra deres topspillere og det gjorde forskellen i første og tredje periode.
* Aab spillerne havde fået byttet godt og grundigt rundt på deres normale spillernumre, måske forvirrede det Hvidovre 😉