Dameligaen: Optakt til weekendens kampe

Herning Pirates mod Aab Floorball i 2020/2021 sæsonen. Foto: Herning Pirates

I denne weekend bliver der spillet seks kampe, to i vest og fire i øst.

Select Floorball Liga – Vest

AaB Floorball – Århus FK – Lørdag 3. Okt. kl. 12.00

For lidt over en uge siden, mødte de to hold hinanden i pokalturneringen, og sikken en gyser.
Dette er så deres første indbyrdes opgør i turneringen, og mon ikke kampen bliver mindst lige så spændende, som pokalkampen.
En kamp som nok kan gå begge veje, dog med AaB som en meget lille favorit.

Frederikshavn Blackhawks – Herning Pirates – Lørdag 3. Okt. kl. 14.00

Det er første gang at de to hold møder hinanden i denne sæson.
Det må siges at være kontrasternes hold, hvis man ser på antallet af spillere. Herning har ikke meget mere end 8 markspillere på holdkortet, hvorimod Blackhawks typisk har 3 kæder.
En kamp hvor hjemmeholdet har favoritværdigheden, men man skal ikke undervurdere Piraterne fra Herning.

Select Floorball Liga – Øst

Rødovre FC – Helsingør FT – Lørdag 3. Okt. kl. 12.00

Rødovre er et top 3 hold i ligaen, hvilket gør dem til storfavorit i denne kamp.
Helsingør har i deres sidste kampe mod storhold, valgt at stå meget defensivt. Samtidig har de så deres lyn angriber Sannie Arnhild, som er super dygtig til at finde vej til modstandernes mål i bl.a. kontraløbene.
Rødovre består af en masse dygtige spillere, og et gæt herfra er, at de kommer til at styre kampen fra start til slut – men lad os nu se.

Jægerspris Underducks – Herlev FC – Søndag 4. Okt. kl. 12.00

Jægerspris vandt overbevisende deres sidste kamp, ude mod Helsingør.
Denne gang er de oppe imod nogle meget rutinerede damer fra Herlev, som alle dog har haft en pause fra floorball’n i nogle sæsoner.
Kan Jægerspris med deres mange unge spillere, stå imod de rutinerede damer fra Herlev, det bliver ret interessant at se.
Absolut en lige kamp.

Rungsted-Hørsholm FK – Hvidovre Attack FC – Søndag 4. Okt. kl. 17.30

Rungsted-Hørsholm er blevet mere fysiske, efter at deres nye træner Martin Nicolaisen er trådt til, og de vandt da også deres sidste kamp mod Vanløse.
Hvidovre er et top 3 hold, som måske lige skal finde hinanden, efter at de har mistet mange af deres profiler. Så dette kan godt gå hen og blive et ret interessant opgør, idet de to talstærke hold, måske godt kan matche hinanden.
Favoritværdigheden ligger hos Hvidovre, men jeg tror at hjemmeholdet godt kan drille dem.

Greve FC – Hafnia FC – Søndag 4. Okt. kl. 18.30

Dette er to hold, som matcher hinanden godt. Det er nærmest også først på dagen at vinderholdet skal findes, da de plejer at spille nogle meget tætte kampe.
Stiller Hafnia med stærkeste opstilling, ja så er det et super stærkt hold, som helt sikkert vil volde Greve problemer.
Også en kamp som absolut kan gå begge veje.