Dameligaen: Weekendens kampe

Foto: Jesper Witt Sørensen

Der blev spillet to kampe i den nye øst række.

Benløse FC – Hvidovre AFC 2-6 (1-3, 1-1, 0-2)

Her var tale om to dygtige hold, som begge gik på banen for at kæmpe for hver en bold, og derved tage 3 point med sig.

Dette resulterede i nogle store chancer i begge ender, men det var først i kampens 10. min., at gæsternes unge Elisabeth Hjermind, fik scoret kampens første mål. Blot 4 min. efter øgede Hvidovre føringen til 0-2, men et pres fra Benløse’s spillere fik ændret på det resultat til 1-2, og så var hjemmeholdet igen inde i kampen.

LÆS MERE: Dameligaen: Søndagens kampe i tal

2. periode fortsatte hvor 1. periode slap, hvor begge hold fortsatte det høje tempo.

Med en scoring til begge hold i perioden, ja så var kampen stadig helt åben til 3. periode.

Hvidovre valgte at stå lidt højere oppe på banen, og fik derved lagt et større pres på hjemmeholdet, hvilket gav bonus med yderligere 2 scoringer til gæsterne, og så stod den 2-6. Benløse kæmpede til sidste fløjt, men lige meget lykkedes det, og Hvidovre kunne tage hjem med 3 points.

Rungsted-Hørsholm – Copenhagen FC 2-27 (1-4, 0-8, 1-15)

Hjemmeholdet fra Rungsted-Hørsholm, kom som forventet på en utrolig svær opgave, mod det top tunede Copenhagen hold.

1. periode blev en rodet omgang fra gæsternes side af, hvilket gjorde at hjemmeholdet var ok med, så udover en scoring til Rungsted-Hørsholm, ja så havde de også et skud på overlæggeren.

LÆS MERE: Floorballpodcast #2: Status på de to ligaer mm.

Det fik Copenhagen ret hurtigt ændret, og de fik i den grad skruet op for deres sublime spil i 2. og 3. periode, hvor alle tre kæder viste deres kunnen.
Det betød ikke at deres defensivt kunne tage en slapper, for her blev de hurtigt mindet om, at det kostede baglæns, hvis man ikke var oppe på tæerne.

Jeg fik en snak med Rungsted-Hørsholm’s træner Martin Nicolaisen, i løbet af dagen.

Martin’s første kommentar var “Man må godt nok tage hatten af for Copenhagen’s hold, de er i en helt anden kategori end os andre, de er virkelig dygtige”.

Vi fortsatte snakken, og som han siger, så viser det bare hvor vigtig træning er, hvis man skal udvikle sig.

Vi fik talt lidt frem og tilbage, for hvad tager man egentligt med fra en kamp som man har tabt 2-27. Og det Martin tog med, udover det med træningen, var at især hans første kæde udviklede sig positivt, som kampen skred frem, og faktisk fik mere mod til at holde på bolden.

Samtidig fik Martin kigget lidt på keeperposten, hvor man roligt kan sige at deres keeper var på overarbejde fra start til slut. Dette gav ham ideen om at have to keepere med i sådan en kamp.

Til sidst fik han da også prøvet en lidt utraditionel taktik frem, hvilket gav et positivt resultat – den holder Martin dog for sig selv.

Så trods en ordentlig snitte, så var der positive ting der kunne tages med retur til Rungsted-Hørsholm lejren.