Damernes VM-kvalifikations pulje på plads!

Foto: International Floorball Federation

Når det danske kvindelandshold i floorball skal forsøge at kvalificere sig til VM 2021 i Uppsala, Sverige kommer det til at foregå i Slovakiet.

IFF – Det internationale Floorball Forbund meddeler i dag at Danmarks VM-kvalifikationsgruppe skal afholdes i Slovakiet. Der er dog endnu ingen værtsby udtaget.

Kvalifikationen bliver afviklet den 3. – 7 februar og indeholder følgende hold – tallet i parantes er holdenes placering på verdensranglisten:

Tjekkiet (4)

Slovakiet (5)

Danmark (10)

Estland (11)

Spanien (23)

Østrig (26)

De tre bedste hold i gruppen kvalificerer sig direkte til VM og de to bedste 4.pladser kommer også med.

Derfor ligner kampen mod Estland nøglekampen for Danmark, da man må formode klare sejre over Spanien og Østrig og lige så klare nederlag til Tjekkiet og Slovakiet.