
(Pressemeddelelse)
Daniel Hedegaard har meldt ud at han er klar til endnu en sæson i Vanløse! Den stærke Vanløse center har en central rolle på vores ligahold og har spillet en rigtig flot sæson så vi er naturligvis meget glade for at Daniel kører videre fortæller Thomas Lunau fra Vanløse. Hedegaard er fortsat en ung spiller og vi er sikre på at Hedegaard vil komme til at udvikle sig endnu mere på holdet. Ud over at være en fremragende floorballspiller har Hedegaard engageret sig rigtig meget i andet klubarbejdet, hvor han blandt andet er træner for U18 og støtter bestyrelsen med en lang række væsentlige opgaver.
Om forlængelsen fortæller Hedegaard:” Vanløse floorball er en fantastisk klub at være i. Førsteholdet er ambitiøst og det fællesskab der er opbygget i truppen er helt unikt. Det tror jeg ikke man finder i mange andre klubber i Danmark. Vi har et fælles mål, både trænere og spillere imellem. Vi er slet ikke i mål endnu og derfor spiller jeg også I lilla næste år.”