Daniel MacCabe forlænger med Benløse FC




Foto: Thomas Krogh Photography

Ligaens måske stærkeste defensive back, Daniel MacCabe har forlænget sin aftale med Benløse FC i herrernes SFL.

Daniel MacCabe har efter en kort afstikker til Sverige, været den vigtigste brik i den defensiv der har sikret den midtsjællandske storklub både mesterskab og pokaltriumf de seneste år.

I sidste sæson leverede i sidste sæson to mål og ni assister i 16 kampe. Forventningerne til den kommende sæson har Daniel MacCabe på plads:

– Desværre sluttede forrige sæson på en uheldig måde, hvilket betød at vi ikke kunne indfri vores mål om at vinde ’the double’. Men jeg har en stærk tro på at vores organisatoriske kapacitet i næste sæson vil række langt. Vi skal forsætte med at udvikle vores nuværende offensive og boldbesiddende spilkoncept. Hvis vi er i stand til at fastholde vores niveau fra de tidligere sæsoner, og krydre spilkonceptet med nogle procenter, så er jeg sikker på at vi kan forsvare vores titel som pokalmestre og Danmarksmestre. Vi skal ikke hvile på laurbærerne, og vi vil gøre vores absolut bedste til at forsætte vores nuværende dominans siger MacCabe til Benløses Facebookside.