
Benløse kæmpede til det sidste for, at nå 1. pladsen i mellemspillet i Select Herre Floorball Ligaen – Denne måtte de dog se Frederikshavn Blackhawks løbe med på en bedre målscore. Om selve mellemspillet fortæller assisterende træner for Benløse, David de Fries, følgende om:
LÆS MERE: Semifinaleoptakt: Benløse FC – Vanløse Floorball
– Mellemspillet blev en spændende et af slagsen, hvor der var kamp om pladserne. Vi tabte en kamp til Frederikshavn, men kom og leverede en stærk præstation på deres hjemmebane. Desværre var der ikke nok mål i stavene til at vi kunne få 1.pladsen, der dog ikke ville ændre på udfaldet af semifinalerne.
I semifinalen skal Benløse op i mod Vanløse Floorball. Et hold som Benløse har haft et godt tag på denne sæson, hvor det er blevet til 4 sejre i ligeså mange kampe. Overtaget i denne sæson får dog ikke David til, at tage let på opgaven mod Vanløse – En modstander han samtidig har stor respekt for:
LÆS MERE: Head-2-Head: Benløse FC – Vanløse Floorball
– Vanløse har under Johan Selander fået bygget et koncept de har udviklet igennem sæsonen, og især Frederik Sjöstedt har vist flot spil, så det er bestemt en modstander vi tager seriøst.
David fortæller samtidig, at de skal have de sidste ting på plads inden det går løs mod Vanløse:
LÆS MERE: Johan Selander: – Specielt at møde Benløse
– Vi skal til semifinalen have de sidste aftaler på plads og fintune maskinen. Jeg tror det bliver nogle spændende kampe, men at vi lukket ballet efter 2 kampe.
Der er hos Benløse et par småskader inden semifinalen, men det er ikke noget der bør få indflydelse på deres startende 15 i følge David de Fries.