DM-finalen i åben budrunde

Foto: Floorball Danmark

PRESSEMEDDELELSE FRA FLOORBALL DANMARK:

Floorball Danmark søger nu en eller flere samarbejdsklubber til afholdelse af DM Super Finalen i både 2022 og 2023.

En begivenhed der i de kommende år skal løftes og i langt højere grad være tidssvarende til udviklingen indenfor sportsevents:

– Vi ønsker i langt højere grad at tage et større ejerskab om afholdelse af Floorball Danmarks events, og vil derfor i fremtiden tage en større del af opgaverne, i forbindelse med afholdelse af events.

– Der er flere målsætninger forbundet med vores oprustning omkring events. Vi ønsker, i samspil med en eller flere klubber, at skabe et professionelt udført arrangement, med så stor eksponering som muligt, i en fyldt arena og et samlet Floorball Danmark. Men uden klubberne og de frivillige hænder var der ikke noget event. Det er derfor virkelig vigtigt, at klubberne får stor del i overskuddet bl.a. gennem salg, lokale sponsorater og billetindtæger. Vi tror på, at et event som dette kan vækste sporten lokalt, og bidrage med økonomi til klubberne, Carsten Nymand Provstgaard, Sekretariatschef, Floorball Danmark.

Alle Floorball Danmark foreninger modtog i sidste uge al information om muligheden for afholdelse af eventet.

Tjek eventuelt jeres spam-filter hvis mailen mangler.Ansøgningen bedes fremsendt motiveret til info@floorball.dk og senest mandag d. 15. marts 2021.

Ved eventuelle spørgsmål bedes I rette henvendelse til Carsten Nymand Provstgaard på caps@floorball.dk.

Sekretariatet drøfter herefter alle indkomne ansøgninger og indstiller dernæst til Floorball Danmarks bestyrelse, som træffer den endelige beslutning.