DRAMA! Skæbnens time for Höllviken i SSL

Mike Trolle i kamp for Höllvikens IBF i SSL 20/21. Foto: Adam Troy

Lørdag eftermiddag er der drama for alle pengene i herrernes SSL. Danskerklubben Höllvikens IBF med Mike Trolle og Lukas Eldholm i truppen skal ud og hente en sejr i sidste grundspilsskamp for at have muligheden for at sikre sig en sæson mere i det fineste selskab.

Sagen er den at Höllviken lige nu ligger under nedrykningsstregen med 1 point. men da det skånske mandskab er dårligere indbyrdes med Sirius der ligger lige over stregen skal Höllviken have flere point i tabellen for at overleve.

Den danske landsholdsmålmand Mike Trolle fortæller lidt om stemningen i truppen og hans eget syn på matchen på udebane i mod IBK Dalen:

– Det har været nogle gode træninger i denne uge, og holdet har løftet sig efter sidste uges tunge nederlag. Den gjorde virkelig ondt. Vi har en tro på tingene, ryggen mod muren og fuld fart fremad må være nøgleordene. Vi er selvfølgelig underdogs, men vi går 100% efter det, og så må vi se hvor langt viljen kan bære os.