Eklund: – De to nederlag til Benløse bekymrer os ikke

Oscar Eklund, cheftræner for Hvidovre i Select Herre Floorball Ligaen. Foto: Thomas Krogh Photography

Hvidovre Attack FC ligger lige nu på andenpladsen i Select Herre Floorball Ligaen, men bag dem lurer tre hold, som alle slås for at komme med i mellemspillet. Der er derfor ikke plads til nogle fejltrin for det rutinerede Hvidovrehold i de resterende kampe i grundspillet.

LÆS MERE: Optakt: Hvidovre Attack FC – Copenhagen FC (TV-kamp)

Hvidovre har indtil videre i sæsonen tabt to gange til Benløse og får derfor mere end svært ved at nå førstepladsen i øst-rækken, men det bekymrer ikke cheftræner Oscar Eklund:

– De to nederlag mod Benløse bekymrer os ikke som sådan. Det var kampe der kunne gå begge veje. Lige nu forbereder vi os for mellemspillet efter jul.

LÆS MERE: Head-2-Head: Hvidovre Attack – Copenhagen FC

I forhold til den kamp der venter Hvidovre torsdag aften, hvor Copenhagen FC står for modstanden er Oscar Eklund ikke videre meddelsom:

– Vi kommer vel forberedt til kampen og Copenhagens høje pres er selvfølgelig noget vi har talt om i løbet af ugen, slutter svenskeren til Floorballportalen.dk