
I en alder af 43 år, har den finske floorballlegende Mika Kohonen valgt at stoppe karrieren. Kohonen er måske den største igennem tiderne, eller i hvert fald en af de største.
Mika Kohonen deltog ved det seneste VM i 2018, der foregik i Prag, Tjekkiet. Rygterne begyndte at gå i foråret af 2020 at den aldrende superstjerne ville stille op for Finland ved det nu udskudte VM i 2020.
I 2019 blev han skadet længervarende da han kom til skade med sin akillessene, den skade kom han dog aldrig rigtig over og har nu besluttet at det var tid til at stoppe:
– Jeg har en stærk tro på at det er den rigtige beslutning at stoppe med at spille nu, faktisk den eneste rigtige beslutning. Til sidst var jeg nød til at være ærlig over for mig selv, siger Kohonen til det Finske Floorball Forbunds hjemmeside.
Mika Kohonens meritliste er ikke bare lang, men også yderst imponerende. Han kan skrive hele 11 VM-slutrunder og 60 VM-kampe på CV’et læg dertil et utal af officielle landskampe i sin 23-år lange landsholds karriere for Finland oven i. 194 kampe i alt.
I alt er det blevet til kåringer som verdens bedste hele fem gange, første gang, helt tilbage i 2005. Derudover kan der skrives fire verdensmesterskaber for Finland og fire svenske mesterskaber på CV’et i en karriere der kun kan hyldes med en flot Tributevideo:
Fra Floorballportalen.dk skal der lyde et stort tillykke med den helt unikke karriere!