En forlængelse og en forstærkning hos Blackhawks

Foto: Thomas Krogh Photography

Frederikshavn Blackhawks fortsætter deres præsentation af deres hold i herrernes Select Floorball Liga. De sidste par dage har sidste sæsons DM-finalister præsenteret en ny mand i truppen.

LÆS MERE: To u19 landsholdsspillere klar på en sæson mere i Blackhawks

Dennis Torp er ny mand hos Blackhawks. Floorballportalen skrev allerede om dette skifte i Rygtebørsen tilbage i slutningen af april. Dennis Torp skal styrke bredden på backlinjen hos den nordjyske storklub, der i sidste sæson havde en del skader. Torp kommer tilbage til Frederikshavn efter en sæson hos SEIF Tornados.

Frederik Lentz har valgt at tage en sæson mere hos Blackhawks. Den solide holdspiller der kan spille alle pladser, er dermed klar til at fortsætte den vigtige arbejdsmand-rolle, hvor han kan gå ind og udføre specifikke roller, som den nye træner Andreas Glad måtte ønske.