Endnu en rutinerede brik på plads i Rungsted-Hørsholm FK

Morten Ketelsen fra Rungsted-Hørsholm FK med bolden i en kamp mod Rødovre FC i SFL 20/21. Foto: Kim Lund Johansen

Rungsted-Hørsholm FKs trup i Select Herre Floorball Ligaen begynder så småt at tage form og de sidste par dage har oprykkerne præsenteret et par rutinerede brikker, som skal være med til at danne rygraden på det meget unge hold og urutinerede hold, der sendes på banen efter sommerferien.

Her til morgen har Rungsted offentliggjort at der er lavet en aftale med den rutinerede allround spiller Morten Ketelsen, der har flere sæsoners ligaerfaring fra Helsingør FT, Herlev FC og Rungsted-Hørsholm FK sidst de var i ligaen.

Morten Ketelsen er udpræget back, men vil også kunne agere længere fremme på banen om nødvendigt og vil sammen med Michael Kock der blev præsenteret igår være meget vigtige brikker i den kommende sæson.