Favoritsejre i lørdagens kampe i dameligaen

Foto: Rødovre FC

De første to kampe blev lørdag spillet i Select Kvinde Floorball Ligaen og det blev med de ventede sejre til favoritterne. I Nordjylland havde Frederikshavn Blackhawks besøg af Århus FK.

Blackhawks havde klart mest boldbesiddelse, hvorimod Århusianerne afventede og satsede på kontra. Det var dog ikke de helt store chancer Århus kom frem til i kampens første halvdel og derfor var løbet kørt da først kom på tavlen.

Blackhawks havde scoret hele syv gange inden Århus kom tavlen og det endte med en 7-2 sejr. Polske Agata Kolesinska-Adamczak lavede hattrick for hjemmeholdet.

LÆS MERE: Dameligaen: Dagens kampe i tal

På Sjælland var Rødovre FC på besøg på Midtsjælland og Benløse FC. Det unge hjemmehold stod godt i mod langt det meste af kampen, men fik ikke nedbrudt Rødovres defensiv og så er det svært at vinde floorballkampe.

Gæsterne kom på 1-0 i første periode via et selvmål og i anden periode scorede de to gang yderligere. Det så derfor svært ud for Benløse inden tredje periode.

I deres satsning på en reducering åbnede det naturligt op for mere plads til Rødovre i den anden ende og derfor var det ikke ulogisk gæsterne der scorede et par gange mere og kunne tage en flot 5-0 sejr med hjem til Vestegnen