Filippa Granlund: – Det var så fedt at få lov til at spille

Filippa Granlund fra Århus FK med bolden i DM-finalen 2021 mod Copenhagen FC. Foto: Thomas Krogh Photography

Svenske Filippa Granlund vendte tilbage til floorballbanen søndag eftermiddag i Select Kvinde Floorball Ligaens DM-finale mod Copenhagen, efter en slem knæskade. Overraskende nok fik svenskeren en relativ stor rolle i kampen, på trods af det var første kamp i over et år. Derfor var der naturligt et lettet svensker der satte sig på bænken efter sit første skift i kampen:

– Før første skift var hele maven fuld af sommerfugle! Man er jo helt naturligt bekymret for, hvis knæet skulle kunne holde til det, det tror jeg alle der kommer tilbage fra en knæskade kan genkende sig i. Og at første kamp tilbage fra skade, var en finale, gør bare at der kommer lidt ekstra nerver på. Men når man træder ind på banen, så glemmer man alt, og det var så fedt at få lov til spille! Men ja, det var en meget lettet svensker det kom ud på bænken efter første skift, indleder Granlund og fortsætter:

– De højeste forventninger kommer helt sikkert fra mig selv, og derfor er jeg så utroligt taknemlig for mine holdkammerater og trænere, der har støttet mig og hjulpet mig at huske på at bare have det sjovt på banen, og at prøve at spille uden forventninger og krav!

Århus FK overraskede nok en gang rigtig mange, da det jyske hold formåede at spille lige op med de store favoritter fra Copenhagen FC igennem hele kampen. Filippa Granlund følte dog at hendes hold havde en god plan fra start de virkelig troede på ville kunne bære dem langt i kampen:

– I august lagde vi en helt ny taktik og spil-idé, som vi har kæmpet med få styr på hele sæsonen. Ideén har været at skabe et stærkt forsvarsspil for at skabe tryghed på holdet uanset hvilket hold der står på den anden side. Til slutspillet har brikkerne faldet på plads, og det fik vi også vist i søndags. Vi har lykkes at skabe et forsvar præget af aggressivitet, fysik og timing. De sidste to uger har vi set gamle kampe, både vores egne og CPH’s for at finde huller i vores egne spil, og for at finde ud af hvordan CPH scorer sine mål. Mange timers analyse, en stærk defensiv, kombineret med en utroligt dygtig målmand, var opskriften på en tæt kamp om guldet!

Finalepladsen er kommet i hus oven på en sæson, hvor resultaterne først for alvor begyndte at være til Århus-holdets fordel i foråret, men det skyldes ifølge Filippa Granlund at trænerteamet i Århus, som hun selv er en del af, har arbejde bredt og med flere indgangsvinkler til at finde de nødvendige løsninger:

– Personligt, så tror jeg at det er mange ting det har gjort at vi står tilbage med et sølv denne sæson. Vi har haft et rigtigt godt samarbejde i trænerteamet, hvor forskellige indfaldsvinkler, erfaring og spidskompetencer har ført til at alle har haft mulighed for at udvikles taktisk, teknisk og fysisk. Vi har også haft en tydelig spil-idé fra start af, som vi er blevet ved med at slibe til gennem at spille mod dygtige hold hele sæsonen.

– Et godt træningsmiljø og -kultur har gjort at vi afslutter sæsonen med 19 fantastiske piger, som til hver træning kommer med energi, glæde og nysgerrighed. Vi har igennem sæsonen haft et fantastisk sammenhold, hvor vi støtter, bakker op omkring og hjælper hinanden i alle situationer, hvor de gamle deler med sig af erfaring og hvor de unge bidrager med masse ny energi og mod. Læg al den taktik du vil, men intet vinder kampe som et hold som elsker at kæmpe for hinanden!

Selvom det blev til et finalenederlag og en sølvmedalje, var det dog glæden over en stærk præstation set over hele sæsonen der fyldte mere end skuffelsen over en sølvmeldalje i finalen:

– Vi var alle sammen fyldt op med stolthed og følelser efter kampen, fordi jeg tror at vi alle var bevidste om at det vi har skabt i denne sæson er noget helt unikt! Jeg glæder mig allerede til at komme igang igen. Tillykke med guldet til Copenhagen FC, slutter den sympatiske svensker til Floorballportalen.dk