Floorball Danmark ansætter ny udviklingskonsulent

Foto: Floorball Danmark

PRESSEMEDDELELSE:

Det er med stor glæde, at Floorball Danmark per 15. august har ansat Kim Skovholm. Kim er uddannet med en kandidatgrad i idræt og kommer fra stillinger hos Dansk Automobil Sportsunion og Dansk Skytte Union, hvor han har siddet som uddannelsesansvarlig og Udviklingskonsulent.
Kim har desuden i en årrække haft sin egen konsulentvirksomhed og været med til at rådgive, undervise og udvikle undervisningsmateriale til DGI/DIF Foreningsfitness.

LÆS MERE: Forslag til ny ungdomsstruktur

Kims primære ansvarsområder kommer til at være

  • Ansvarlig for udvikling, implementering og evaluering af træner og dommeruddannelsen.
  • Koordinering af dommerudvikling
  • Ansvarlig for alt kursushåndtering.
  • Koordinering af stævneaktiviteter.
  • Ansvarlig for implementering af ny ungdomsstruktur

Kim vil desuden være koordinerende bindeled til dommerudvalget og udviklings -og breddeudvalget.

– Det var et meget stærkt kandidatfelt der var i spil til stillingen, med mange forskellige profiler. Kim kommer med en høj faglighed, og har erfaringen med at opbygge og udvikle uddannelse. Desuden har Kim et stort netværk både i og uden for Idrættens Hus, som vil komme Floorball Danmark til gode. Samtidig kommer Kim socialt til at bidrage til kontoret, og vil med hans energi og lyst til at forandre være en god drivkræft for Floorball siger Floorball Danmarks Sekretariatschef Carsten Provstgaard.

Kim vil deltage i Floorball Danmarks årsmøde d. 22. august i Kolding, hvor klubberne vil have mulighed for at møde ham.