Floorball Danmark: – Der er fleksibilitet for alle parter

Kalle Tamminen fra Copenhagen FC, med bolden bag mål i en kamp mod Hvidovre Attack FC i SFL 20/21. Foto: Thomas Krogh Photography

I sidste uge meldte Sunds Seahawks ud, at hvis de skulle spille med i genåbningen af danmarksturneringen, ville det være mod deres vilje. Det skabte en debat i floorballmiljøet, fordi Floorball Danmark og alle ligaklubberne havde aftalt en protokol for at skabe bedst mulig sikkerhed for alle involveret parter.

LÆS MERE: Sunds Seahawks: – Hvis vi spiller, er det under protest

Debatten førte til et nyt møde mandag aften i mellem Floorball Danmark og alle herreligaklubberne, for at finde fælles fodslag om en genåbning, på trods af de nuværende coronarestriktioner.

På mødet blev den oprindelige plan vedtaget igen og det betyder ligastart d. 3 marts meddeler Floorball Danmark på sin hjemmeside:

Planen er fortsat er starte op 3. marts, med udgangspunkt i den vedtaget protokol. Det er et klart mål for alle parter, at få alle seks klubber med i mellemspillet. Der blev derfor også aftalt en pragmatisk tilgang klubberne imellem. Hvis det kan hjælpe nogle klubber at få skubbet programmet 14 dage, eller at kunne melde afbud uden konsekvens, udover at blive taberdømt, så er det vejen. Floorball Danmark og alle klubber er meget bevidste om det store fælles ansvar der er ved at genopstarte ligaen, og vil derfor også løbende holde hinanden orienteret.

LÆS MERE: Ligaklubber: – Vi har lavet aftale om forsvarlig opstart!

Floorball Danmarks sekretariatschef Carsten Provstgaard er glad for at der nu er kommet ro på og der er lagt en god og fleksibel plan, som alle klubber i udgangspunktet kan købe ind på:

– Jeg er rigtig godt tilfreds med at vi har fundet fælles fodslag for, hvordan vi griber den her svære situation an. Vi har på mødet sikret at der er fleksibilitet for alle parter, så vi kan komme igennem med alle seks deltagende klubber på herresiden. Det er naturligvis fuld forståelse for at enkelte klubber er ekstra udfordret i disse tider, omvendt har vi muligheden for at spille, og dermed sikrer at floorball bliver vist frem i en tid, hvor alt andet er lukket ned.

LÆS MERE: Disse coronakrav skal ligaklubberne løfte

– Aftalen viser vi har et stærkt sammenhold i floorballsporten, og det skal vi udnytte til at komme styrket ud af denne coronanedlukning, slutter Carsten Provstgaard til Floorballportalen.dk