Floorballildsjæle: – En holdleder i verdensklasse

Helge Overgaard. Foto: Privat

Siden starten i 1989 har der været mange ildsjæle i Dansk Floorball. Vi vil, her på Floorballportalen, gerne være med til, at hylde disse ildsjæle der har været med til, at forme dansk floorball. Det vil blive gjort gennem en række artikler, som hver især vil fokusere på en af de mange ildsjæle i dansk floorball.

Hvis du har været forbi en af de mange floorball haller i Danmark, så har Du med statsgaranti også set Helge Overgaard. Helge har været med i sporten siden dens spæde begyndelse og har siden da ydet sit bedste både som aktiv og som leder udenfor banen.

LÆS MERE: Floorballildsjæle: – Klubmand helt ind til knoglerne

Karrieren startede i en gymnastiksal på Sønderbro Skolen i Aalborg i 1990. Helge og tre kammerater fra vejen spillede i forvejen lidt gadehockey sammen, så det lå lige til højrebenet, at floorball skulle prøves. Helge havde i forvejen spillet en del ishockey på højeste niveau i AaB Ishockey, men måtte drosle markant ned på grund af en knæskade. Aalborg Flyers FC og Nørresundby North Stars nåede, at få gavn af Helge Overgaards kvaliteter som målmand inden den samme knæskade, som stoppede ishockeykarriere, satte en tidlig stopper for en eller lovende floorballkarriere.

Helge Overgaard fortæller her lidt mere om skiftet fra Aalborg Flyers FC til Nørresundby FC.

– Jeg startede i Aalborg Flyers FC og efter det ville Søren Møller Abildgaard og jeg prøve, at starte vores egen klub nemlig Nørresundby North Stars. Der var floorball stadig i begynder fasen og de forskellige haller vi brugte ville ikke have os der, da de påstod, at vi lavede sorte streger på deres gulv. Det viste sig dog, at være fra rulle skøjter og efter et par sæsoner gik klubben i opløsning eller de fleste flyttede til AaB Floorball.

Helge Overgaard nåede fire optrædener for henholdsvis Aalborg Flyers FC og Nørresundby North Stars inden den aktive karriere måtte stoppes.

LÆS MERE: Floorballpodcast #4 (Special om floorballildsjæle – Dan Egerup)

Helge Overgaard har i mange sæsoner været en loyal holdleder for flere klubber heriblandt AaB Floorball og Frederikshavn Blackhawks. Det er ligeledes blevet til mange år, som holdleder for Danmarks herrelandshold. Helge fortæller her lidt om overgangen fra aktiv til leder samt om motivationen der ligger bag, at Helge efter så mange år stadig er, at finde på trænerbænken.

– Før jeg begyndte med floorball og efter mit stop med ishockey på elite plan blev jeg holdleder på et ishockey hold i AaB og dermed startede mit eventyr med floorball efter en lille sæson som aktiv i floorball. Motivationen kommer af sig selv når man går 110% op i en sport synes jeg. Og der kommer jo stadig mange gode floorball spillere op i Danmark.

Helge Overgaard har igennem de mange år i sporten fået mange gode oplevelser – Nogle af disse har sat sig mere markant i hukommelse end andre.

– Det var vel dengang, at min søn begyndte og spille floorball. Og vi kun tabte 3-2 til Sverige ved VM i Norge i 2000 og kun tabte 4-2 til Schweiz i kampen om 3. pladsen ved det samme VM.

Helge Overgaards søn, Rasmus Overgaard, spiller til daglig i Frederikshavn Blackhawks, hvor Helge også er holdleder.

Fremtiden i dansk floorball ser lys ud i følge Helge Overgaard, men han kunnet godt tænke sig, at dommerne tog deres arbejde lidt mere seriøst.

– Hvad der angår spillere og medlemmer er vi på rette vej, men der er stadig ting der skal/kan forbedres. Havde håbet på, at dommerne tog deres dommer gerning lidt mere seriøst. Det nytter jo ikke, at spillere sommertræner og træner 3 gange om ugen + kamp og så kommer der dommere til deres kamp der ikke engang kan hoppe over banden og nogle dommere bære nag over noget der er sket for 6-7 måneder siden. (Et godt dommerpar er et man ikke ser og høre dem, men hvor man efter kampen siger hold kæft de dømte godt i dag).

Udover et større engagement fra dommerne vil Helge Overgaard gerne opfordre til, at man lytter mere til klubberne og behandler dem bedre.