Glad som træner: – Vi skal vinde guld!

Foto: Thomas Krogh Photography

Andreas Glad er netop blevet præsenteret som ny cheftræner hos Frederikshavn Blackhawks. Den langtigsskadet forward har skrevet under på en 1+1 årig kontrakt med nordjyderne og sidste sæsons sølvmedaljevindere.

LÆS MERE: BREAKING: ANDREAS GLAD NY CHEFTRÆNER HOS BLACKHAWKS

Til Blackhawks Facebookside siger Andreas Glad om den nye rolle:

– Mine forventninger til mit nye job er de samme, som jeg havde da jeg kom til Frederikshavn for 3 år siden – nemlig at vinde guld!! Nu har jeg været med til at bringe DM-guld og pokalguld til Frederikshavn som spiller, så nu bliver det næste forhåbentlig som træner.!

– Jeg kender naturligvis alle spillerne på holdet og mine forventninger til holdet er, at alle mand står sammen som en enhed, og har den vindermentalitet, der skal til for at spille for en af de største floorballklubber i Danmark!