
Andreas Glad og Frederikshavn Blackhawks er blevet enige om at forlænge samarbejdet yderligere to sæsoner for nordjydernes mandskab i Select Herre Floorball Ligaen. Således har de to parter nu papir på hinanden ind til 2023.
Andreas Glad har aldrig officielt indstillet karrieren, men blev sidste forår ramt af en alvorlig skade, hvor han brækkede hoften. Derfor var det forventet at Glad ville være væk fra banen i et godt stykke tid. Denne tid udnyttede den farverige angriber til at påbegynde sin trænerkarriere.
Frederikshavn Blackhawks tilbød den skadede spiller en et-årig kontrakt sidste sommer og Andres Glad har bevist sit værd fra første fløjt kulminerende med Pokalguldet i sidste weekend.
PRESSEMEDDELELSE FRA FREDERIKSHAVN BLACKHAWKS