Hafnia FC vandt tæt match over Benløse FC

Foto: Privat

Hafnia – Benløse 4-3 (2-1, 2-0, 0-2)

Der var lagt op til et brag af en kamp i Sundbyhallen, mellem to jævnbyrdige hold.

Det var hjemmeholdet fra Hafnia som kom bedst fra start, for efter blot 2 min. Ja så var det Hafnia’s nye spiller Stine Dahl, som bragte hjemmeholdet foran 1-0.

LÆS MERE: Dameligaen: Lørdagens kampe i tal

Stine Dahl var netop skiftet fra Vanløse, og det skulle vise sig at hun blev en vigtig brik på holdet. Få minutter efter bringer Hafnia sig yderligere foran til 2-0. Hjemmeholdet fik presset godt på fra start.

Benløse blev efterfølgende nød til at komme længere frem på banen, hvilket gav bonus i periodens slutning, og den unge Caroline Petersen fik reduceret til 2-1.

Det høje tempo fortsatte i 2. periode, hvor Benløse kæmpede for en udligning. Hafnia fik dog lukket godt ned for gæsternes pres, og med yderligere to mål til hjemmeholdet, til stillingen 4-1, blev det svært for Benløse at komme ind i kampen igen.

LÆS MERE: Optakt: Hafnia FC – Benløse FC

Benløse havde dog ikke givet op, og i takt med at Hafnia begyndte at være mere defensive, så trykkede gæsterne endnu mere på. I midten af 3. periode kom gæsterne fra Benløse op på 4-3, og så var kampen helt åben igen.

Det lykkedes Hafnia at holde Benløse fra at udligne, og hjemmeholdet kunne indkassere tre vigtige point i kampen om 4. pladsen.