Herrelandsholdet møder Sverige i en træningskamp

Foto: Thomas Krogh Photography

Det danske Herrelandshold i floorball skal d. 4 september op i mod et svensk udviklingslandshold i en træningskamp.

Kampen spilles i Baltiska Hallen i Malmø.

Landskampen spilles i forbindelse med at det danske landshold alligevel afvikler sin samling i Malmø i weekenden 4-6 september.

Udviklingslandsholdet, som det Danmark skal op i mod, er en del af det svenske talentudviklingsprogram. Holdet består af 10 spillere, som til kampen suppleres af syv tidligere deltagere i udviklingsprogrammet.

Kampen spilles kl. 19.30 d. 4 september, men der er IKKE adgang for tilskuere grundet Covid-19 restriktioner.